Maj og juni står i kvindernes tegn i Cinemateket. Under fællesnævneren ‘Forandringens kvinder’ viser vi en perlerække af spillefilm og dokumentarer om kvinder, der har gjort en forskel.
Denne visning foregår i Himmelbio på Filmtaget – klæd dig på efter vejrudsigten og lån evt. et tæppe af os.
Bemærk, at der også er visninger af filmen indendøre med introduktion – se andetsteds i serien.
Director: Margarethe von Trotta
Den tyske instruktør Margaretha von Trotta skaber her et vidunderligt billede af et menneskes liv, fuld af lidenskab for humanistisk tænkning.
Hannah Arendt (1906-75) hører til blandt de mest beundrede uafhængige tænkere i det 20. århundrede. Som flygtning fra Tyskland ankommer Hannah Arendt til USA, hvor hun bosætter sig på Upper West Side i New York. På dette tidspunkt (1960) er hun allerede kendt som forfatter, og i 1961 sender magasinet The New Yorker hende til Jerusalem for at bevidne og skrive om retssagen mod topnazisten Adolf Eichmann.
Dette arbejde og denne oplevelse bliver bevæggrunden for Arendts verdensberømte bog 'Eichmann in Jerusalem – A Report on the Banality of Evil' (1964).
Þátttakendur
Tyskland, Luxemborg, Frankrig, Israel, 2012
Digital DCP, 109 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år