Når publikum er halvdelen af oplevelsen
Love it or hate it – og vær klar over, at hvis du ikke udvandrer, kan du blive en del af en mærkværdig films kernepublikum i al fremtid! Glæd dig til introduktioner af filmene – også til nogle af forårets og sommerens visninger i Himmelbio – ved bl.a. podcasten Moviebox og andre passionerede kult-insidere!
Kultfilm er ikke en genre, men et særligt forhold mellem en film og dens publikum. Det er publikum, der gennem hengivenhed og fællesskab forvandler en film til en kultfilm – ofte uden at det var filmskabernes hensigt.
Kultfilm som fænomen opstod med Midnight Movies i 1970’erne, hvor obskure eller film som ‘The Rocky Horror Picture Show’ blev vist om natten for entusiastiske subkulturer.
Kultfilm kan være af enhver genre – musical, horror, science fiction – men de leger ofte frit med genreelementer og bryder konventioner. Mange kultfilm stammer fra marginaliserede genrer som horror, exploitation og blaxploitation – og bryder ofte med god smag og ofte også med æstetiske og moralske normer.
Kultfilm som fænomen opstod med Midnight Movies i 1970’erne, hvor obskure film som ‘The Rocky Horror Picture Show’ blev vist om natten for entusiastiske subkulturer.
Mange kultfilm stammer fra marginaliserede genrer som horror, exploitation og blaxploitation – men kan også være store, dyre mainstreamfilm som ‘Citizen Kane’ eller ‘La Belle et la Bête’, der ses igen og igen for deres kunstneriske kvaliteter. Det kan være en rituel månedlig eller årlig visning i en biograf, eller når en gruppe venner genforenes privat foran en fladskærm for at findyrke en fælles favorit.
Kultfilm leger ofte frit med genreelementer og bryder etiske og æstetiske konventioner, men kan være af enhver genre – musical, horror, science fiction, drama, dokumentar og så videre.
Det afgørende for kultstatus er altså ikke filmens indhold, men den modtagelse, filmen får - gennem ritualer som fx citater, udklædning og interaktion under visninger. Fællesskab og gentagelse er centrale elementer.
KITSCH, CAMP – OG KVALITET
Begreber som kitsch og camp er også vigtige. Hvor kitsch dækker det følelsesladede og sentimentale, ofte elskeligt ironisk, står camp for det overdrevne, teatralske og bevidst kunstige – som i John Waters’ ‘Pink Flamingos’.
I en lidt yderste ende af spektret har vi den såkaldte trash-film: Film uden synlige ambitioner, nogle gange ligefrem bevidst grimme.
Men: Døm ikke en film på dens æstetik alene. En del kultfilm leverer ud over dårlige replikker også spændende oprør og kritiske udfald mod både den etablerede filmkunst og det omgivende samfund, der har produceret dem.
Under filmenes overflade og trailer-slogans som “Voldtægt! Mord! Plyndring! Slagsmål! og Sex!” er der en reel mulighed for at komme tæt på marginaliserede grupper, nye blikke på seksualitet, kønsidentitet, modkultur m.m. – og ofte mistænker man, at der ikke kun ligger et ønske om skabe skandale og sælge billetter bag.
Det gælder film som føromtalte ’Pink Flamingos’ og den danske ’Stenbroens helte’ af den oversete 60’er-auteur Poul Nyrup, som vi her genintroducerer.
Det er de film, der fylder mest i denne serie. Men også anerkendte A-film som klassikeren ‘Casablanca’ og Coen-brødrenes guldrandede ‘The Big Lebowski’ huskes og dyrkes for deres citérbare replikker og scener.
Ifølge tænkeren og ‘Rosens navn’-forfatteren Umberto Eco overlever kultfilmen som fragmenter – løsrevne billeder og replikker, der får eget liv.
EN KULTFILM FØDES – MÅSKE?
I en verden, hvor filmkunst ofte reduceres til en sammenligning mellem produktionspris og indtægter, er der noget dragende i at se en kæmpestor filmproduktion falde helt til jorden på alle indholdsmæssige parametre.
Når en Oscar-vindende instruktør står for at filmatisere én af teaterverdenens mest populære musicals nogensinde, er banen kridtet op til massiv kunstnerisk succes – men filmen ’Cats’ (2019) lykkedes kun med at indgyde forvirring, afsky og skadefryd hos publikum. Det er ægte kitsch – storladent, dyrt og utilsigtet komisk.
Vi håber, at vores visninger af filmen vil tiltrække et interaktions-engageret publikum med og uden pels – og også gerne dem, der kan deres Andrew Lloyd Webber. Lad os i fællesskab se, hvor dén filmoplevelse havner henne!
PSYCH-OUT OG INTRODUKTIONER
Glæd dig ikke mindst til vores introduktioner af filmene – både i Himmelbio og til indendørs visninger – ved folkene bag den VHS-specialiserede podcast Moviebox og andre passionerede kult-insidere!
I april-maj byder Cinematekets faste Psych-Out!-bif desuden på den okkulte gyser ’I Satans klør’ fra 1971 (den 22. april) samt en glohed dobbeltspiller i form af ’Stand-in for mord’ + ’China Blue – Nattens tilbud’, begge fra 1984 (den 27. maj). Dem kan du læse mere om her: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/filmserier/serie/psych-out-1
Love it or hate it – hvis du ikke udvandrer, kan du måske blive en del af en films kernepublikum i al fremtid.
Rasmus Brendstrup og Rasmus J. Simonsen / Cinemateket
Moviebox-filmbeskrivelser: Casper Christensen