En due sad på en gren og funderede over tilværelsen

I Roy Anderssons Guldløve-vinder præsenteres vi for to hvidsminkede forretningsrejsende, der har kufferten fyldt med spøg og skæmt-artikler. 'Vi vil gerne have, at folk har det sjovt,' siger de, men selv ligner de døden fra Lübeck. Som i gennembrudsfilmen "Sange fra anden sal" arbejder den hæderkronede svenske instruktør i fantastiske tableauer, der etablerer et egenartet univers, hvor publikum - med Strindberg - må erkende, at det er synd for menneskene. Samtidig må vi (heldigvis) grine højt og længe af, hvor tosset vi tobenede væsener gebærder os i det gennemkontrollerede velfærdssamfund, vi har nedkaldt over os selv.