Kirsten Lehfeldt

Skuespiller. Født 10/12 1952. Har levet sammen med skuespiller Stig Hoffmeyer siden 1975, med hvem hun har datteren Mille Hoffmeyer Lehfeldt.

Uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1973-76 med efterfølgende ansættelse på teatret. Fra 1981 i København, hvor hun har optrådt i en lang række hovedroller på skiftende scener. Har siden begyndelsen af 90'erne i kunstnerisk henseende dannet par med Søs Egelind, bl.a. i underholdningsshowet "Latterens lange arm" fra 1992 (fulgt op i 1994), hvor de fremstiller de to mandfolk Carsten og Helge.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hun var 34 år, før dansk film fik øje på hende. Men hendes klejne statur og foranderlige barneansigt var med til at lægge noget forsonende impulsivt skær over den enfoldige sygeplejerske Henriette (kaldet Henry), der falder så pladask for Torben Jensens dumme svin af en læge i Helle Ryslinges "Flamberede hjerter" (1986).

Det er samtidig en rolle, hvor Kirsten Lehfeldt kan spille på hele sit omfattende repertoire som rørende hverdagspige, sprælsk klovn og rapkæftet livsnyder. Filmen lader hende fare ud ad rigeligt mange tangenter, men tilbage står et vindende, stærkt portræt af standhaftighed og livsmod på trods.

Da hun stod badet i virak, anmelderroser og belæsset med Bodil og Robert, var det ikke til at vide, at hendes folkekære Henry skulle blive hendes eneste dominerende hovedrolle på film i 15 år. Kun i Helle Ryslinges film nr. to, "Sirup" (1990), har hun fået en rolle, der tilnærmelsesvis kan sammenlignes med Henry - som fup-kunstneren Peter Hesse Overgaards tålmodige malerkæreste Ditte, der kæmper med at punktere hans selvbedrag.

Igen et ramsaltet, uforfængeligt kvindeportræt, der desværre står ret isoleret blandt en række nydelige birollepræstationer i ret intetsigende roller. Hun er tiltalende som den uglesete luder Frk. Thomsen i "Barndommens gade" (1986), og hun får en ganske pudsig folkekomediefigur ud af sin provinsielle receptionist i "Mord i Paradis" (1988).

I Leif Magnussons lidet sete, men talentfulde "En verden til forskel" (1989) tegner hun ætsende præcist en 'ond stedmor' - et eksempel på, at hun sagtens kan være andet end sjov og sympatisk. Hun er Frits Helmuths forsømte kone i den overstyrede Leif Panduro-film "Høfeber" (1991) og slutter så (kun foreløbigt, må man håbe) filmkarrieren af med en mindre rolle som præstefrue i børnefilmen "Det skaldede spøgelse" (1992).

Til gengæld har hun foldet sig energisk ud andre steder, f. eks. på tv. Hun begyndte allerede i 1984 som glad nisse i julekalenderserien "Nissebanden" (1984), og hun fremstiller Mille, kusinen, der vender hjem fra New Zealand i den langtidsholdbare tv-serie "Landsbyen" (1991). Desuden er hun Kulsoen i DRs mislykkede serie "Gøngehøvdingen" (1991).

Hun leverer veloplagt komik som den snobbede, velhavende nabo Ruth, der i den sjove parodi-serie "Flemming og Berit" (1994) er vidne til titelparret Søs Egelinds og Peter Schrøders kalamiteter. I DRs lørdagsatire "Klikk" var hun på hold med bl.a. Søs Egelind, og hun gik sammen med hende i den satiriske serie "Kongeriget" (1998) og "Kongeriget II" (2000), hvor hun vittigt, virtuost og groft spiller tilbagevendende parodiske typer, f. eks. moster Elly. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]