Hans Kurt

Skuespiller, sanger. Født 23/2 1909 (Hans Kurt Jensen), død 19/10 1968 - 59 år gammel. Gift 1º i 1936 med skuespiller Else Abildgaard Rasmussen (1910-1988) - ægteskabet opløst i 1959, 2º i 1960 med danser Lisbeth Nielsen (f. 1935).

Efter at have læst hos Eyvind Johan-Svendsen debuterede Hans Kurt på Folketeatret i 1929 og optrådte op gennem 30'erne ved skiftende scener i hovedstaden i klassiske roller. Det var dog som operettesanger og -skuespiller, at han skulle slå sit navn fast, og fra slutningen af 30'erne til omkring 1950 var han med til at forny genren, ikke mindst i kraft af sit samspil med Else Marie. Herefter var det overvejende i musicals og revyer, han udfoldede sit talent, men også Det kgl. Teater havde bud efter Hans Kurt, ligesom det blev til fine præstationer ved radioteatret.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hans store styrke er sangen - en både mandig og smeltende tenor, fuld af følelse og spændstighed. Hans stemme, sangtalent og scenecharme gjorde ham - ofte i samspil med Else-Marie - til den førende mandlige operettestjerne i genrens sidste storhedstid under og i årene umiddelbart efter Besættelsen.

Filmkarrieren startede med en heltehovedrolle i den første Marguerite Viby-talefilm af spillefilmslængde, komedien "Skal vi vædde en Million" (1932). - "Jeg var vist nok noget bleg og ligegyldig de første år", udtalte han senere, og det stemmer. Kraftigt hvidsminket falmer han i selskab med Viby, Hans W. Petersen og Frederik Jensen.

Men hans Nicolai i den uopslidelige juleklassiker "Nøddebo Præstegaard" tog kegler på Folketeatret og overførtes til filmatiseringen fra 1934: "Hans Kurt spiller sin rolle som om han var til prøve på samtlige den danske spejderbevægelses duelighedstegn på én gang", skrev Klaus Rifbjerg efter et gensyn i 1973. - Efter en filmpause er han helten i den relativt stort anlagte moderne musical "Alle gaar rundt og forelsker sig" (1941), stadig overfrisk og med for få synge-chancer. Det samme gælder vaudevillefilmen "En Søndag på Amager" (1941), hvor han danner par med Ingeborg Brams.

En ren dramatisk rolle som livsnyder og kvindedyrker i Gustav Wied-filmen "Thummelumsen" (1941) klarer han nydeligt på ungdommelig vitalitet og slagfærdighed, og også hans uhøjtidelige Tordenskjold i den nu sjældent sete, men ofte roste "Tordenskjold gaar i Land" (1942) synes vellykket. I komedien "Teatertosset" (1944) er han tilbage i samspil med Viby og giver i starten et af sine smukkeste eksempler på sin sang med serenaden "I Maaneskin".

"Hans Kurts stemme lød momentvis ganske imponerende flot," skrev datidens kritiske orakel Frederik Schyberg om hans sangindsats i musicalen "Man elsker kun een Gang" (1945), hvor han - mærkeligt nok - for første og eneste gang ses i samspil med Else-Marie. Sammen synger de fire Kai Normann Andersen-numre - filmens deciderede højdepunkter.

Han har den største rolle i "Mød mig på Cassiopeia" (1951) som uinspireret komponist og arbejder hårdt for hyren: bedst er igen hans tolkning af en serenade, Kai Normann Andersens Alene med en yndig pige. Men herefter kommer med få undtagelser sangløse, dramatiske roller, og hverken som let komediespiller eller alvorsmand er Hans Kurt mere end jævnt kompetent. Og han kan finde på at overspille gevaldigt, f. eks. i "Gøngehøvdingen" (1960), hvor han er Mannheimer med Sepp Piontek-accent, og i "Frk. Nitouche" (1963) som ritmesteren.

Langt hellere vil man huske ham fra Johan Jacobsens underholdende "Vi som går stjernevejen" fra 1956, hvor han smukt synger Kai Normann Andersens "Søde ord og sagte musik". [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]