enda
Person

Hans Kurt

(1909 – 1968)

Skuespiller, sanger. Født 23/2 1909 (Hans Kurt Jensen), død 19/10 1968 - 59 år gammel. Gift 1º i 1936 med skuespiller Else Abildgaard Rasmussen (1910-1988) - ægteskabet opløst i 1959, 2º i 1960 med danser Lisbeth Nielsen (f. 1935).

Efter at have læst hos Eyvind Johan-Svendsen debuterede Hans Kurt på Folketeatret i 1929 og optrådte op gennem 30'erne ved skiftende scener i hovedstaden i klassiske roller. Det var dog som operettesanger og -skuespiller, at han skulle slå sit navn fast, og fra slutningen af 30'erne til omkring 1950 var han med til at forny genren, ikke mindst i kraft af sit samspil med Else Marie. Herefter var det overvejende i musicals og revyer, han udfoldede sit talent, men også Det kgl. Teater havde bud efter Hans Kurt, ligesom det blev til fine præstationer ved radioteatret.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hans store styrke er sangen - en både mandig og smeltende tenor, fuld af følelse og spændstighed. Hans stemme, sangtalent og scenecharme gjorde ham - ofte i samspil med Else-Marie - til den førende mandlige operettestjerne i genrens sidste storhedstid under og i årene umiddelbart efter Besættelsen.


Filmkarrieren startede med en heltehovedrolle i den første Marguerite Viby-talefilm af spillefilmslængde, komedien "Skal vi vædde en Million" (1932). - "Jeg var vist nok noget bleg og ligegyldig de første år", udtalte han senere, og det stemmer. Kraftigt hvidsminket falmer han i selskab med Viby, Hans W. Petersen og Frederik Jensen.


Men hans Nicolai i den uopslidelige juleklassiker "Nøddebo Præstegaard" tog kegler på Folketeatret og overførtes til filmatiseringen fra 1934: "Hans Kurt spiller sin rolle som om han var til prøve på samtlige den danske spejderbevægelses duelighedstegn på én gang", skrev Klaus Rifbjerg efter et gensyn i 1973. - Efter en filmpause er han helten i den relativt stort anlagte moderne musical "Alle gaar rundt og forelsker sig" (1941), stadig overfrisk og med for få synge-chancer. Det samme gælder vaudevillefilmen "En Søndag på Amager" (1941), hvor han danner par med Ingeborg Brams.


En ren dramatisk rolle som livsnyder og kvindedyrker i Gustav Wied-filmen "Thummelumsen" (1941) klarer han nydeligt på ungdommelig vitalitet og slagfærdighed, og også hans uhøjtidelige Tordenskjold i den nu sjældent sete, men ofte roste "Tordenskjold gaar i Land" (1942) synes vellykket. I komedien "Teatertosset" (1944) er han tilbage i samspil med Viby og giver i starten et af sine smukkeste eksempler på sin sang med serenaden "I Maaneskin".


"Hans Kurts stemme lød momentvis ganske imponerende flot," skrev datidens kritiske orakel Frederik Schyberg om hans sangindsats i musicalen "Man elsker kun een Gang" (1945), hvor han - mærkeligt nok - for første og eneste gang ses i samspil med Else-Marie. Sammen synger de fire Kai Normann Andersen-numre - filmens deciderede højdepunkter.


Han har den største rolle i "Mød mig på Cassiopeia" (1951) som uinspireret komponist og arbejder hårdt for hyren: bedst er igen hans tolkning af en serenade, Kai Normann Andersens Alene med en yndig pige. Men herefter kommer med få undtagelser sangløse, dramatiske roller, og hverken som let komediespiller eller alvorsmand er Hans Kurt mere end jævnt kompetent. Og han kan finde på at overspille gevaldigt, f. eks. i "Gøngehøvdingen" (1960), hvor han er Mannheimer med Sepp Piontek-accent, og i "Frk. Nitouche" (1963) som ritmesteren.


Langt hellere vil man huske ham fra Johan Jacobsens underholdende "Vi som går stjernevejen" fra 1956, hvor han smukt synger Kai Normann Andersens "Søde ord og sagte musik". [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmography Music
Title Year Function Category
Landmandsliv 1965 Markus Mackenfeldt DK/Spillefilm
Bureauslaven 1964 Obersten Tv-film
Sagen mod Dr. Fancy 1964 Medvirkende Tv-film
Frøken Nitouche 1963 Ritmester Alfred Schmuck DK/Spillefilm
Paladsrevolutionen 1963 Medvirkende Tv-film
Hvis lille pige er du? 1963 Direktør Jansen DK/Spillefilm
Duellen 1962 1. skuespiller DK/Spillefilm
Gøngehøvdingen 1961 Kaptajn Manheimer DK/Spillefilm
Farinelli 1961 Domingo Tv-film
Kvindelist og kærlighed 1960 Andreas Justesen DK/Spillefilm
Sømand i knibe 1960 Evas far DK/Spillefilm
Jomfruburet 1959 Franz Schubert Tv-film
Den skønne ungdom 1959 Medvirkende Tv-film
Paladsrevolution 1959 Medvirkende Tv-film
Pas på malingen 1959 Medvirkende Tv-film
Havhesten 1958 Medvirkende Tv-film
Den pantsatte bondedrang 1958 Medvirkende Tv-film
Amor i telefonen 1957 Martin le Cæur, velhavende forretningsm. DK/Spillefilm
Ingen tid til kærtegn 1957 Mogens Vestergaard, direktør, Lenes far DK/Spillefilm
Vi som går stjernevejen 1956 Knud, Empire Teatrets husforfatter DK/Spillefilm
Hvad vil De ha'? 1956 Skærsliber DK/Spillefilm
Karen, Maren og Mette 1954 Andreas Andersen DK/Spillefilm
Himlen er blå 1954 Medvirkende DK/Spillefilm
Det gælder livet 1953 Viggo Thomsen, fabrikant DK/Spillefilm
Mød mig på Cassiopeia 1951 John Berger, komponist DK/Spillefilm
Politikens filmjournal 051 1950 Medvirkende Dokumentariske optagelser
I de lyse Nætter 1948 Poul Lind DK/Spillefilm
Røverne fra Rold 1947 Justi DK/Spillefilm
Man elsker kun een Gang 1945 Peter Søborg DK/Spillefilm
Teatertosset 1944 Knud Andersen, forfatter DK/Spillefilm
Tordenskjold gaar i Land 1942 Peter Wessel DK/Spillefilm
Alle Mand paa Dæk 1942 Steen, Hartungs Søn DK/Spillefilm
Alle gaar rundt og forelsker sig 1941 Fritz Olsen, blikkenslagersvend DK/Spillefilm
En Søndag paa Amager 1941 Jokum, Mikkelsens Søn DK/Spillefilm
Thummelumsen 1941 Knud Rørbye, adjunkt DK/Spillefilm
Jeg har elsket og levet 1940 Syngemester du Puy DK/Spillefilm
Nøddebo Præstegaard 1934 Nicolai Kastrup, stud. med. DK/Spillefilm
Skaf en Sensation 1934 Medvirkende DK/Spillefilm
Skal vi vædde en Million? 1932 Jørgen Winterfeld DK/Spillefilm
Music Year Myndir Function
Kom og føl mit hjerte banke 1965 Landmandsliv Sang
Hvis du gør det med charme 1965 Landmandsliv Sang
Gevinst hver gang 1963 Frøken Nitouche Sang
Søde ord og sagte musik 1956 Vi som går stjernevejen Sang
Du gamle måne 1956 Vi som går stjernevejen Sang
Løft din hat og sving din stok 1951 Mød mig på Cassiopeia Sang
Det bli'r lunt i nat 1951 Mød mig på Cassiopeia Sang
Alene med en yndig pige 1951 Mød mig på Cassiopeia Sang
Røverne fra Rold 1947 Røverne fra Rold Sang
Den dejligste Blomst vil jeg plukke 1947 I de lyse Nætter Sang
Du er simpelthen vidunderlig 1947 I de lyse Nætter Sang
I de lyse Nætter 1947 I de lyse Nætter Sang
Postillion d'amour 1945 Man elsker kun een Gang Sang
Skønnest af alt 1945 Man elsker kun een Gang Sang
Paa gensyn 1945 Man elsker kun een Gang Sang
Ah, sikke en Nat i Nat 1945 Man elsker kun een Gang Sang
Først blinker du goddag 1945 Man elsker kun een Gang Sang
Forunderlige Måne 1944 Teatertosset Sang
Jeg har en Ven, en rigtig sejler 1942 Alle Mand paa Dæk Sang
Hele Verden drejer rundt 1941 Alle gaar rundt og forelsker sig Sang
Lisbeth, Lisbeth 1941 En Søndag paa Amager Sang
Vi gå her og synge i måneskin 1941 En Søndag paa Amager Sang
I Kongelunden skal Bryluppet Staa 1941 En Søndag paa Amager Sang
Er ej du flygtet som ung Student 1934 Nøddebo Præstegaard Sang
Vejen går til Nøddebo 1934 Nøddebo Præstegaard Sang
At elske er at leve 1932 Skal vi vædde en Million? Sang
Titte til hinanden 1932 Skal vi vædde en Million? Sang