Henrik Bentzon

Skuespiller. Født 5/5 1895 i Bergen, død 28/9 1971 i Jægersborg - 76 år gammel. Gift i 1927 med skuespillerinde Betty Nansen (1873-1943) - ægteskabet opløst i 1933.

Voksede op i Bergen, men flyttede til Danmark omkring 1910 og tog studentereksamen fra Sorø Akademi. Læste i en periode jura, men fik interesse for scenekunstnen via Studenterforeningen og blev i 1921 optaget på Det kgl. Teaters elevskole. Han fik sin debut i 1924 hos Betty Nansen, som øjnede hans store talent, og var med få undtagelser engageret på Frederiksberg Allé indtil hendes død i 1943. Herefter kom han til Folketeatret, forsøgte sig en kort overgang som direktør på Frederiksberg Teater, var fra 1956 og fire sæsoner frem på Det kgl. Teater, hvortil han vendte tilbage i 1966 efter i den mellemliggende periode at have haft engagement ved Det ny teater.

"Hans sceniske begavelse og usvækkede fysiske og psykiske vitalitet gjorde ham til en institution i dansk teater på linie med Johannes Poulsen og Poul Reumert. Den særegne norrøne diktion var med til at kolorere og accentuere den eminente og ofte overrumplende replikbehandling" (Karen Krogh i Dansk Biografisk Leksikon, 1979).

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Bentzon er en af de store teaterskuespillere, hvis muligheder kun blev yderst sporadisk forløst på lærredet. En stjerne af ekstravagant format, kaldet 'et teater i sig selv', der efter medvirken i fem film af stærkt vekslende kvalitet i perioden 1935-41, sagde nej til filmtilbud og kun lod sig se to gange siden.

Alle Bentzons film undtagen "Sommerglæder" (1940) er komedier - hvad der kan undre, for med sit aristokratiske helteydre og sin forfinede maskulinitet kunne Bentzon have lyst op i mangt et drama. Hans filmdebut i "De bør forelske Dem" (1935) som en dansk-amerikansk oliemagnat, der søger en kur for stress, er udpræget uheldig - filmen er en af Lau Lauritzen seniors fiaskoer, lavet efter tysk forbillede. Langt bedre lykkes Bentzons elegante tilbeder af Berthe Qvistgaards kønsavancerede forfatter i samme instruktørs "Giftes - nej tak" (1936) - hans chevaleresk intelligente charme-manér står godt til hendes kvikke modernitet.

I "Det begyndte ombord" (1936) er han tilbage i 1930'er komediens hængedynd af dilettanteri og prøver at redde sig igennem med skødesløs jovialitet. Men så viser han sin ubesværede gennemslagskraft i sværmen af medvirkende i Herman Bang-filmen "Sommerglæder" (1940): han er en lidt gammeldags verdensmandstype af diskret fornemhed og mild humor. Åndsaristokraten i menneskehænder. Dette er hans bedste filmpræstation, for den lovende kombination Henrik Bentzon-Johan Jacobsen giver ikke helt det forventede resultat i komedien "Tobiasnætter" (1941), der er blandt Jacobsens svagere film. Igen slår samspillet med Berthe Qvistgaard gnister, og Bentzon mestrer det sofistikerede tonefald, men han er lidt besynderligt placeret som den erotiske kvartets 'stabile' element: en ingeniør, som helst ikke ser kunstnere i sit hjem. Der er meget lidt ingeniør over Bentzon.

To folkekomedieroller i 1960'erne føjer ikke stort til hans noget magre filmindsats, men der er pudsige momenter i hans ældre-bande-leder i "Støvsugerbanden" (1963). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]