enda
Person

Valdemar Psilander

(1884 – 1917)

Skuespiller. Født 9/5 1884, død 6/3 1917 - 32 år gammel. Gift med skuespillerinde Edith Buemann (1879-1968).

Blev ansat som skuespillerelev på Casino i 1901. Fra engagementer ved små turnerende teaterselskaber fik han ansættelser ved de større teatre i hovedstadsområdet, men et egentligt gennembrud kom det aldrig rigtigt til. Han oplevede dog en vis succes i rollen som Bill Sikes i "Oliver Twist" på Frederiksberg Teater. I årene 1907-09 var han ansat ved Dagmarteatret, og herefter sluttede teaterkarrieren.

Valdemar Psilander blev dansk stumfilms største stjerne. Han debuterede i efteråret 1910 hos det lille selskab Regia Kunst Film, men blev kort derefter hentet til Nordisk Film. Her indspillede han i løbet af seks år 83 film og blev allerede kort efter sin første film "Ved Fængslets Port" (August Blom, 1911) selskabets absolut højest betalte skuespiller. Nordisk havde på dette tidspunkt et godt renomé i udlandet og et vidt forgrenet distributionsnet, men der var alligevel brug for en spydspids, og det blev i høj grad Psilander-film. Især tog han det tyske, det russiske og det ungarske publikum med storm, og selv et middelmådigt manuskript blev - i hvert fald i publikums øjne - til en seværdig film alene på grund af den karismatiske skuespiller. Han medvirkede i et utal af samlebåndsfilm fra Nordisk Films velsmurte maskine, men viste også sit skuespillertalent i film, der den dag i dag anses for at være fremtrædende værker fra perioden, bla. "Evangeliemandens Liv (Holger-Madsen, 1914) og "Klovnen" (A.W. Sandberg, 1917).

Da Psilander ved udgangen af 1916 valgte at bryde med Nordisk, grundlagde han sit eget produktionsselskab "Psilander-Film". Men inden selskabet var kommet rigtigt i gang, døde han den 6. marts 1917, 32 år gammel - på toppen af sin karriere.

Hvorfor han blev så populær, er der flere forklaringer på. Selv siger han: "Vi ser ofte udmærkede Skuespillere blive til ingenting i en Film, fordi de ikke forstaar, at her gælder det Koncentration. Det interessante ved Filmen er jo, at vi spiller for alle Samfundsklasser og i alle Verdensdele. Vi maa altsaa i vore Udtryksmidler virke næsten primitivt ægte, fuldtud oprindeligt. (..) Man kan maaske lære at blive Skuespiller, men man kan aldrig lære at filme .. tillærte Følelser bliver i Filmen uægte og falske .. Filmen kræver ubønhørligt Sanddruhed og Ægthed .." (interview bragt i avisen 'København' 4/3 1913).

Litteratur: Arnold Hending: Valdemar Psilander (1942). Lisbeth Richter Larsen: Valdemar Psilander - A World Star in Danish Film (in Cinegrafie 17, 2004).



Se Kosmoramas temanummer om Psilander:

Filmography
Title Year Function Category
Det døde Skib 1920 Frank Carrel DK/Spillefilm
Prinsens Kærlighed 1920 Prins Harro, fyrstens nevø og tronfølger DK/Spillefilm
En Skuespillers Kærlighed 1920 Ludvig Romay, berømt skuespiller DK/Spillefilm
Kærlighedsleg 1919 Sir Georges Wilton DK/Spillefilm
Hvorledes jeg kom til Filmen 1919 Silvio Gaetano DK/Spillefilm
Den Æreløse 1919 Robert Müller, en ung kontormand DK/Spillefilm
Rytterstatuen 1919 Frederik Storm, billedhugger DK/Spillefilm
Hans store Chance 1919 Jacob Arendt DK/Spillefilm
En Fare for Samfundet 1918 William Sheldon, professor DK/Spillefilm
Lykken 1918 Peter Niemand, smed DK/Spillefilm
Lydia 1918 Karl Fribert, prokurist DK/Spillefilm
Luksuschaufføren 1918 Grev Alex Alexis DK/Spillefilm
For sit Lands Ære 1918 Robert Carmilhan, løjtnant DK/Spillefilm
Sfinxens Hemmelighed 1918 Mr. Hunter, Annies forlovede DK/Spillefilm
Hendes Hjertes Ridder 1918 Leon d'Ouchams, Claudes sekretær DK/Spillefilm
Klovnen 1917 Klovnen Joe Higgins DK/Spillefilm
Kærligheds-Væddemaalet 1917 Maurice Marshall DK/Spillefilm
Favoriten 1917 Victor Lebrassier, automobilfabrikant DK/Spillefilm
Hjertekrigen paa Ravnsholt 1917 Axel von Lejon, løjtnant DK/Spillefilm
Krigens Fjende 1917 Johannes Acosta, dr. phil. og fysiker DK/Spillefilm
Giftpilen 1916 Edmond Vernon, undersøgelsesdommer DK/Spillefilm
I Livets Brænding 1916 Hugo Dyhre DK/Spillefilm
Mumiens Halsbaand 1916 Robin Cray DK/Spillefilm
En Æresoprejsning 1916 Jens Holck, professor, dr. med. DK/Spillefilm
Pro Patria 1916 Løjtn. Erich von Wimpen, generalens søn DK/Spillefilm
Det stjaalne Ansigt 1916 Georg, Jacobs søn, officer/James Howard DK/Spillefilm
Børnevennerne 1916 Poul Bjerne, læge DK/Spillefilm
Manden uden Fremtid 1916 Percy Fancourt, cowboy på ranchen DK/Spillefilm
Du skal elske din Næste 1916 Halfdan Borg, redaktør DK/Spillefilm
Evangeliemandens Liv 1915 John Redmond, Evangeliemanden DK/Spillefilm
En Opstandelse 1915 Konstantin Frübner DK/Spillefilm
Nordisk Films Kompagnis Studier 1915 Medvirkende Dokumentariske optagelser
Revolutionsbryllup 1915 Marc-Arron, oberstløjtnant DK/Spillefilm
Kærlighedens Triumf 1915 Jack Montford, grevindens søn DK/Spillefilm
Godsforvalteren 1915 Walter Haldann DK/Spillefilm
Expressens Mysterium 1914 Fréderic Nessières, fabrikant DK/Spillefilm
Elskovsleg 1914 Fritz Lobheimer DK/Spillefilm
Et vanskeligt Valg 1914 Poul Holck, kunstmaler DK/Spillefilm
Lykken svunden og genvunden 1914 Dr. med. Anton Esmarck DK/Spillefilm
Arbejdet adler 1914 Kurt Rømer, skibsreder DK/Spillefilm
Grev Dahlborgs Hemmelighed 1914 Medvirkende, Produktion DK/Kort fiktion
Fra Mørke til Lys 1914 Grev Joachim , stamhusbesidder DK/Spillefilm
Fangens Søn 1914 Poul, Helvigs søn DK/Spillefilm
Et Læreaar 1914 Cecil, Lady Thorns søn DK/Spillefilm
Hustruens Ret 1913 Kurt Bornel, forfatter DK/Spillefilm
Gæstespillet 1913 Frede Lund, ingeniør DK/Kort fiktion
Fødselsdagsgaven 1913 Boldt, polyteknisk kandidat DK/Kort fiktion
En Hofintrige 1913 Fyrst Balduin DK/Spillefilm
En Bryllupsaften paa Hotel 1913 Kai Brummer, søn af professor DK/Kort fiktion
Flugten gennem Luften 1913 Einer Bang DK/Spillefilm
Guldmønten 1913 Egil Stevenson DK/Spillefilm
Hvem var Forbryderen? 1913 Otto Berg, detektiv DK/Spillefilm
Højt Spil 1913 Winkel DK/Spillefilm
Scenen og Livet 1913 Grev Franz von Ihlig DK/Spillefilm
Et Skud i Mørket 1913 Overretssagfører Einar Jarl DK/Kort fiktion
Skæbnens Veje 1913 Alfons Dupont, læge DK/Spillefilm
Strejken paa den gamle Fabrik 1913 Hans, fabrikant Goldsteins søn DK/Kort fiktion
Amerikansk Skoleskib 1913 Medvirkende DK/Spillefilm
Elskovs Magt 1913 Fritz Bolm, skuespiller DK/Spillefilm
Nellys Forlovelse 1913 Hertugen af Portland DK/Spillefilm
Karnevallets Hemmelighed 1913 Mr. Gerald DK/Kort fiktion
Skandalen paa Sørupgaard 1913 Bøgh, godsinspektør DK/Spillefilm
For aabent Tæppe 1912 Ejnar Løwe, skuespiller DK/Spillefilm
Jernbanens Datter 1912 Iwan Groblewsky, greve DK/Spillefilm
Livets Baal 1912 Herbert Jyrtel, professor i kemi DK/Spillefilm
Tropisk Kærlighed 1912 Mr. Cecil Brown DK/Spillefilm
Dødsangstens Maskespil 1912 Frank Harvey, skuespiller DK/Spillefilm
Den glade Løjtnant 1912 Løjtnant Victor DK/Spillefilm
Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen 1912 Grev Willy von Rosenörn DK/Spillefilm
Den Undvegne 1912 Hutkinson, fuldmægtig/fange/politi DK/Spillefilm
Det gamle Købmandshus 1912 Aage, købmandssøn DK/Spillefilm
Operabranden 1912 Rittmester Helmuth DK/Spillefilm
Den stærkeste 1912 Chas Burns DK/Spillefilm
Vor Tids Dame 1912 Hans v. Berner, Greve DK/Spillefilm
Onkel og Nevø 1912 Kai, professor Tarms nevø DK/Kort fiktion
Den sorte Kansler 1912 Løjtnant Parlow DK/Spillefilm
Det bødes der for 1911 Hans von Bremer, premierlieutenant DK/Spillefilm
En Lektion 1911 Journalist Warren DK/Spillefilm
Livets Løgn 1911 Willy Prager, læge DK/Spillefilm
Mormonens Offer 1911 Andrew Larsson, mormonpræst DK/Spillefilm
Ungdommens Ret 1911 Hofjægermester Søtoft DK/Spillefilm
Balletdanserinden 1911 Poul Rich, maler DK/Spillefilm
Den sorte Drøm 1911 Johan Waldberg, greve DK/Spillefilm
Ved Fængslets Port 1911 Aage Hellertz, bankassistent, Methas søn DK/Spillefilm
Det mørke Punkt 1911 Owen Kildare, vagabond DK/Spillefilm
Den farlige Alder 1911 Leopold von Würzen, Lisas forlovede DK/Spillefilm
Hendes Ære 1911 Poul, skovfoged DK/Spillefilm
Dorian Grays Portræt 1910 Medvirkende DK/Kort fiktion