Manuskriptforfatter. Født 26. juli 1881 (født H. Fussing) i Kolding, død 1. april 1975.
Harriet Bloch havde ingen erfaring med at skrive, da hun begyndte. Sin viden om film havde hun udelukkende fra biograferne, hvor hun kunne nå at se op til tre film om dagen, inden hendes mand kom hjem fra kontoret, og maden skulle stå på bordet til ham og de seks børn. Hun regnede ikke manuskriptskrivning for noget særligt, men syntes det var en sjov hobby, som efterhånden blev en givtig indtægtskilde.
I 1916 fik hun en bestilling fra det svenske produktionsselskab AB Svenska Biografteatern på 6 manuskripter. Den første af filmene ""Kärlek och journalistik" blev instrueret af Mauritz Stiller i 1916. Senere i karrieren solgte hun manuskripter til Tyskland, hvor blandt andet F.W. Murnau realiserede "Der Gang in die Nacht" i 1921 med danske Olaf Fønss i hovedrollen. Den danske instruktør Robert Dinesen arbejdede også i Berlin på den tid, og han filmede blandt andet hendes manuskript til "Die Erbin von Tordis" (1921) om Kong Christian d. VII's elskerinde Støvlet-Cathrine.
De fleste af de manuskripter, hun skrev til Nordisk Film, var lystspil. Hun blev fra selskabets side bedt om at skrive om grever og baroner og andre folk i de højere samfundslag og helst ikke om proletariatet. Langt de fleste af hendes manuskripter var originalmanuskripter, for hun havde masser af ideer selv. Ole Olsen, direktør for Nordisk Film, roste hende for hendes professionalisme, og hun omtales som hans yndlingsforfatter på trods af, at hun aldrig mødte ham.
Når hun havde solgt et manuskript, havde hun ingen indflydelse på, hvordan den endelig film kom til at se ud. Ofte kunne hun slet ikke kende sin egen oprindelige historie, når der var blevet lavet om på filmens titel, rollenavne, mellemtekster og handling.
Gladest var hun for at skrive manuskripter til Valdemar Psilander, som hun satte meget højt. Han ønskede blandt andet at spille cowboy, hvorefter hun skrev "Manden uden fremtid" (Holger-Madsen, 1916) til ham.
Da talefilmen blev indført, indstillede Harriet Bloch karrieren som manuskriptforfatter. Efterfølgende skrev hun et par teaterstykker, som aldrig blev opført, og flere hørespil til radioen for eksempel "En desertør" fra 1938. I 1930'erne købte hun en frugtplantage i Ramløse i Nordsjælland, som hun drev med sine sønner.
Title | Year | Function | Category |
---|---|---|---|
Republikaneren | 1923 | Manus | DK/Spillefilm |
Fyrstinde Tatjana | 1923 | Manus | U/Spillefilm |
Støvlet Kathrine | 1921 | Manus | U/Spillefilm |
Elskovs Magt | 1921 | Idé og historie | U/Spillefilm |
Æresgæld | 1921 | Ide | U/Spillefilm |
Kærlighed og Overtro | 1920 | Manus | DK/Kort fiktion |
Frøken Larsens Karriere | 1920 | Manus | DK/Spillefilm |
Vil De være min kone i morgen? | 1920 | Manus | DK/Kort fiktion |
Den skønne Ubekendte | 1919 | Manus | DK/Kort fiktion |
Hendes Hjertes Ridder | 1918 | Manus | DK/Spillefilm |
Den lille Virtuos | 1918 | Manus | DK/Spillefilm |
Hjerterkonge | 1918 | Manus | DK/Kort fiktion |
Pigespejderen | 1918 | Manus | DK/Spillefilm |
Prøvens Dag | 1918 | Manus | DK/Spillefilm |
Præstens Datter | 1918 | Manus | DK/Spillefilm |
Mands Vilje | 1918 | Manus | DK/Spillefilm |
Frøken Theodor | 1918 | Manus | DK/Kort fiktion |
Askepot | 1917 | Manus | DK/Kort fiktion |
Et Barnehjerte | 1917 | Manus | DK/Spillefilm |
Kærligheds-Væddemaalet | 1917 | Manus | DK/Spillefilm |
Tropernes Datter | 1917 | Manus | DK/Spillefilm |
De tossede Kvindfolk | 1917 | Manus | DK/Kort fiktion |
Millionarven | 1917 | Manus | U/Spillefilm |
Förstadsprästen | 1917 | Manus | U/Spillefilm |
Viljeløs Kærlighed | 1916 | Manus | DK/Spillefilm |
For sin Faders Skyld | 1916 | Manus | DK/Spillefilm |
Du skal elske din Næste | 1916 | Manus | DK/Spillefilm |
Danserindens Hævn | 1916 | Manus | DK/Spillefilm |
Kærlighed og Journalistik | 1916 | Manus | U/Spillefilm |
Manden uden Fremtid | 1916 | Manus | DK/Spillefilm |
Hendes Fortid | 1916 | Manus | DK/Spillefilm |
Kærlighed og Skræddergæld | 1916 | Manus | DK/Kort fiktion |
En Kærlighedsprøve | 1916 | Manus | DK/Spillefilm |
Letsindighedens Løn | 1916 | Manus | DK/Spillefilm |
Prinsessens Hjerte | 1916 | Manus | DK/Spillefilm |
Gammel Ost og Blomsterduft | 1916 | Manus | DK/Kort fiktion |
Alderdom og dårskab | 1916 | Manus | U/Spillefilm |
Et Huskors | 1915 | Manus | DK/Spillefilm |
Lige for lige | 1915 | Manus | DK/Kort fiktion |
Den lille Chauffør | 1915 | Manus | DK/Spillefilm |
Naar Hævngløden slukkes | 1915 | Manus | DK/Spillefilm |
Den sidste Nat | 1915 | Manus | DK/Spillefilm |
En søvnig Brudgom | 1915 | Manus | DK/Spillefilm |
Badehotellet | 1915 | Manus | DK/Spillefilm |
En stærkere Magt | 1914 | Manus | DK/Spillefilm |
Hægt mig i Ryggen | 1914 | Manus | DK/Kort fiktion |
Et Læreaar | 1914 | Manus | DK/Spillefilm |
Den store Middag | 1914 | Manus | DK/Kort fiktion |
Under falsk Flag | 1914 | Manus | DK/Kort fiktion |
Frk. Studenten | 1913 | Manus | DK/Kort fiktion |
Livets Blændværk | 1913 | Manus | DK/Kort fiktion |
Nellys Forlovelse | 1913 | Manus | DK/Spillefilm |
Et Skud i Mørket | 1913 | Manus | DK/Kort fiktion |
Kærlighed og Penge | 1912 | Manus | DK/Kort fiktion |
Naar Kærligheden dør | 1912 | Manus | DK/Spillefilm |
Pro forma | 1912 | Manus | DK/Spillefilm |
Den stærkeste | 1912 | Manus | DK/Spillefilm |
Oscar Stribolt som Vidunderbarn | 1912 | Manus | DK/Kort fiktion |
Gennem Kamp til Sejr | 1911 | Manus | DK/Spillefilm |
Hendes Ære | 1911 | Manus | DK/Spillefilm |
De Ægtemænd! | Manus | DK/Kort fiktion | |
Man skal ikke skue Hunden paa Haarene | Manus | DK/Kort fiktion |