Skuespiller og teaterdirektør. Søn af kgl. skuespiller Emil Poulsen og bror til skuespiller Johannes Poulsen. Gift 1° i 1906 med med Ellen Rimestad (ægteskabet opløst), 2° i 1920 med skuespillerinde Nathalie Krause (1884-1953, ægteskabet opløst).
Debuterede på Dagmarteatret i 1901 og kom til Det kgl. Teater i 1909. Oprettede Friluftsteatret i Dyrehaven 1910, blev direktør for Dagmarteatret 1911-14, chef for Svenska Teatern i Helsinki 1916-19 og chef for Det kgl. Teater 1930-31, hvor han måtte fratræde pga. sygdom.Debuterede på film sammen med sin bror hos Regia Kunstfilm i 1910. Fra 1911 var han engageret hos Nordisk Film, hvor det over en længere periode blev til 8 film. Adam Poulsen inkarnerede i kraft af sin teaterbaggrund kunst og kvalitet i de film, han spillede med i, og var med sit smukke udseende den oplagte filmhelt.
Litteratur: En skuespillers erindringer (memoirer), 1961-62.
Title | Year | Function | Category |
---|---|---|---|
Via Crucis | 1920 | Adam, en ung præst | DK/Spillefilm |
Druknet i Flammehavet | 1916 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
Af Elskovs Naade | 1914 | Grev Willy von Teyn | DK/Spillefilm |
Luftskipperen | 1913 | Fritz, luftakrobat | DK/Kort fiktion |
Scenens Børn | 1913 | Charles Lacour, skuespiller | DK/Spillefilm |
Dødsdrømmen | 1912 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Onkel og Nevø | 1912 | Professor Tarm | DK/Kort fiktion |
Indbruddet hos Skuespillerinden | 1912 | Prémieux, bankier | DK/Kort fiktion |
Privatsekretæren | 1911 | John Durban, fattig ung mand | DK/Kort fiktion |
Dorian Grays Portræt | 1910 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Elskovsleg | 1910 | Dr. Moran, læge | DK/Kort fiktion |
Djævlesonaten | 1910 | Claude Bernard, maler | DK/Kort fiktion |
Et Menneskeliv | 1910 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Et Gensyn | 1910 | Willer, professorens elev, Almas kæreste | DK/Kort fiktion |