Skuespillerinde. Født 30/6 1878, død 16/4 1953 - 76 år gammel. Datter af skuespillerinde Johanne Krum-Hunderup og solodanser Daniel Krum (som døde for egen hånd, da Gerda var 9 år). Gift 1° med den 20 år ældre skuespiller Ludvig Nathansen (1858-1907), som i jalousi over sin unge kones store succes i hovedrollen i "Den glade Enke" på Casino skød sig selv. Senere blev Gerda Krum gift med overretssagfører Hjalmar Juncker (1869-1949). Men da de mistede deres 15-årige datter i en motorcykelulykke, forsøgte han at skyde sig selv, hvilket mislykkedes. Til gengæld mistede han synet, og Gerda Krum måtte pleje sin mand resten af hans liv. Disse tragiske hændelser overskyggede fuldstændigt en ellers lovende karriere.
Hun debuterede hos Nordisk Film i 1911, hvor hun kom til at spille overfor stjernen Valdemar Psilander i to film. Indtil 1914 nåede hun at medvirke i ca. 6 film.
Title | Year | Function | Category |
---|---|---|---|
Gidslet | 1914 | Bernardis hustru | DK/Spillefilm |
Scenen og Livet | 1913 | Lucy, vaudeville-teatrets primadonna | DK/Spillefilm |
Dramaet i den gamle Mølle | 1913 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
Dommeren | 1911 | Fru Vernon | DK/Spillefilm |
Livets Løgn | 1911 | Erna, Willys forlovede | DK/Spillefilm |