enda
Person

Jane Eggertsen

(1973 – )

Skuespiller. Født 26/2 1973.Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Hun blev Robert-nomineret for sit dybtfølte portræt af den fremmelige teenager Betty, som i Jane Aamund-filmatiseringen "Juliane" (2000) er ved at bukke under for prostitutionen i etablissementet Barcelona. Her spiller hun med en umiddelbar styrke og lidenskab, der i passager helt dominerer den svagt fortalte film. Og i afsnit 11, "Blodets bånd", af tv-serien "Strisser på Samsø" (1997-98) viser hun i sjælden grad nerve og livsgnist som Thea, der med narkomankæreste og baby på armen vender hjem til Claus Strandbergs fordrukne journalistfar.


Talentet for - ligefremt og usentimentalt - at fremstille forrevne figurer er indlysende, men rollerne har været få. Hun debuterede talentfuldt i en hovedrolle som Sally i den mislykkede punk-ungdomsfilm "17 op" (1989) - også kendt som "Sally's Bizniz" - hvor hendes uskolede vitalitet mangler instruktion. Derudover er det kun blevet til en meget lille rolle som pigen Susanne i "Dansen med Regitze" (1989). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmography
Title Year Function Category
Juliane 2000 Betty DK/Spillefilm
Klinkevals - Juliane 1999 Betty Tv-serie
17 op 1989 Sally DK/Spillefilm
Dansen med Regitze 1989 Pigen Susanne DK/Spillefilm