enda
Person

Ellen Hillingsø

(1967 – )

Skuespiller. Født 9/3 1967.

Uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 1990-94.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Med sine markante ansigtstræk, kraftige øjenbryn og den store mund er hun mere iøjnefaldende flot end klassisk smuk. Den mørke stemme, en selvbevidst stil og et intenst blik giver hende farlighed og er med til at gøre hende oplagt som hemmelighedsfuld femme fatale eller magtfuld overklassebitch.


Hendes filmkarriere begyndte utraditionelt - to år før hun kom ind på skuespillerskolen og i en amerikansk film. Det var den ikke helt vellykkede thrillerkomedie "Yellow Pages" (også kendt under titlen "Going Undercover" ), hvor hun har en birolle blandt en snes andre danske medvirkende. Optaget 1984, men først udsendt i 1988. Dernæst har hun en statistlignende rolle i "En verden til forskel" (1989) og er receptionist i den - fortjent - lidet sete "Krystalbarnet" (1996).


Hillingsøs gennembrud foran kameraet kom i Ole Bornedals tv-serie "Charlot og Charlotte" (1996), hvor hun er den handlekraftige, fandenivoldske Charlot, der drager gennem det ganske land med Helle Dolleris, og giver danskere på sin vej ren besked om deres smålighed og dobbeltmoral.


Her ses det, hvor god hun kan være, når hun spiller en stærk kvinde, der selvsikkert og målrettet overskrider grænser - f.eks. bevæger sig ind på områder, som traditionelt er forbeholdt mænd og truer deres position alene ved sin tilstedeværelse.


Hendes første større spillefilmrolle kom året efter - i Susanne Biers thriller "Sekten" (1997) som Sofie Gråbøls på overfladen checkede og selvstændige veninde Anne, der brydes ned til en ynkelig skygge af sig selv, da hun bliver del af en dæmonisk sekt. Her viser hun betydelig intensitet i nedbrudt tilstand. Og i "Klinkevals" (1998) ses hendes stærke udstråling som en af århundredeskiftets vellystige damer, men rollen er svag ligesom filmen.


Siden har man blandt andet kunne se Hillingsø i et par glimt som hævnende luder i Søren Kragh-Jacobsens "Mifunes sidste sang" (1999) og i flere af "Selvsving"s satiriske tv-novellefilm - bl.a. som ambitiøs forretningskvinde, der bliver bundet et temmelig alternativt lederkursus på ærmet. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmography
Title Year Function Category
Hvidstengruppen II – de efterladte 2022 Monica Wichfeld DK/Spillefilm
Rita 5 2020 Medvirkende Tv-serie
Fremad 2020 Stemme U/Spillefilm
Konfirmanden 2019 Susanne DK/Kort fiktion
Stakler 2019 Davids mor DK/Kort fiktion
Tinkas juleeventyr 2017 Ingi Tv-serie
Mor 2016 Mor DK/Kort fiktion
Kærlighed og andre katastrofer 2016 Sonja DK/Spillefilm
Hjørdis 2015 Helle Tv-serie
Rita 3 2015 Helle Tv-serie
Lulu 2014 Sophia DK/Kort fiktion
Cykelmyggen og Minibillen 2014 Dronning Flora DK/Spillefilm
Player 2013 Marianne DK/Spillefilm
Rita 2 2013 Helle Tv-serie
Lille spejl på væggen der 2012 Den onde dronning U/Spillefilm
Rita 1 2012 Helle Tv-serie
Ice Age 4 - på gyngende grund 2012 Ellie U/Spillefilm
Friday 2011 Medvirkende DK/Kort fiktion
Broen 1 2011 Charlotte Söringer Tv-serie
Thor - legenden fra Valhalla 2011 Mor U/Spillefilm
Eksperimentet 2010 Gerd DK/Spillefilm
Kunsten at overleve som barn 2010 Speaker Tv-dokumentar
Karla og Jonas 2010 Rikke DK/Spillefilm
Over gaden under vandet 2009 Bente DK/Spillefilm
København 2009 Elisabeth DK/Kort fiktion
Karla og Katrine 2009 Rikke/Karlas mor DK/Spillefilm
Pagten 2009 Fortæller Tv-serie
Ice Age 3: Dinosaurerne kommer 2009 Ellie U/Spillefilm
Prinsessen og frøen 2009 Eudora U/Spillefilm
Fremkaldt 2008 Medvirkende DK/Kort fiktion
En forelskelse 2008 Birgitte DK/Kort fiktion
Livvagterne 2008 Benedikte 'Tønne' Tønnesen Tv-serie
Album 2008 Jette Tv-serie
Maj & Charlie 2008 Skuespiller Tv-serie
En Grimm historie 2007 Frieda U/Spillefilm
Cykelmyggen og dansemyggen 2007 Dronning Flora DK/Spillefilm
Anja & Viktor - brændende kærlighed 2007 La Cour DK/Spillefilm
Karlas kabale 2007 Rikke/Karlas mor DK/Spillefilm
Verdensmesterens fald 2006 Idrætslærer DK/Kort fiktion
Absalons hemmelighed 2006 Benedikte Berggren Tv-serie
Samurai 2006 Lærerinde DK/Kort fiktion
Ice Age 2: På tynd is 2006 Ellie U/Spillefilm
Offscreen 2006 Medvirkende DK/Spillefilm
Sprængfarlig bombe 2006 Tanja DK/Spillefilm
Anna Pihl 2006 Michelle Borch Tv-serie
Afrejsen 2005 Annika DK/Kort fiktion
Den rette ånd 2005 Lone DK/Spillefilm
Opbrud 2005 Hannah DK/Spillefilm
Allegro 2005 Clara DK/Spillefilm
Silkevejen 2004 Christine, billedkonservator DK/Spillefilm
Desmonds æbletræ 2004 Stemme U/Kort fiktion
Floden 2003 Stemme DK/Eksperimentalfilm
Drengen der ville gøre det umulige 2003 Den fremmede bjørn DK/Spillefilm
Skatteplaneten 2002 Kaptajn Amelia U/Spillefilm
Nikolaj og Julie 2002 Kim Tv-serie
Når lysterne tændes 2001 Merete DK/Kort fiktion
Postkort fra Mars 2001 Bankassistent DK/Kort fiktion
Olsen banden junior 2001 Doktor Rakowski DK/Spillefilm
En kort en lang 2001 Anne DK/Spillefilm
Jolly Roger 2001 Mor DK/Spillefilm
Bånd på livet 2000 Modedesigner DK/Kort fiktion
Absolut Holberg 2000 Marthe Tv-film
Find dig selv 2000 Nina DK/Kort fiktion
Titan A.E. 2000 Stith i dansk version U/Spillefilm
Flugten fra hønsegården 2000 Bunty i dansk version U/Spillefilm
Toast 1999 Karina Louise Tv-serie
Mifunes sidste sang 1999 Lykke DK/Spillefilm
Flænset 1999 Konen DK/Spillefilm
Tarzan 1999 Stemme U/Spillefilm
Klinkevals 1999 Syngepige, Varieté DK/Spillefilm
Sekten 1997 Anne DK/Spillefilm
GUFOL-Mysteriet 1997 Psykolog Tv-serie
Charlot og Charlotte 1996 Charlot Tv-serie
Madsen og co. 1996 Camilla, Susannes kollega Tv-serie
Underholdningschefen 1995 Medvirkende DK/Kort fiktion
Skæbnens veje 1993 Medvirkende DK/Kort fiktion
En verden til forskel 1989 Medvirkende DK/Spillefilm
Huller i suppen 1988 Medvirkende DK/Spillefilm