enda
Person

Baard Owe

(1936 – 2017)

Skuespiller. Født 3/7 1936 i Norge, død 11/11 2017. Gift med skuespiller Marie-Louise Coninck (f. 1936).

Flyttede til Danmark i 1956 og uddannede sig til skuespiller på Aalborg Teater. Holdt i en periode pause fra skuespilleriet, men vendte tilbage til scenen i 1974, hvor han bla. havde engagement ved Gladsaxe Teater indtil midt i 80'erne. Siden har han optrådt i mere eksperimenterende forestillinger, men også på Det kgl. Teater.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Få danske skuespillere - og han er at regne for dansk, selv om han er født og tilbragte ungdomsårene i Norge - har samme presence som Baard Owe. Som ung var han køn, slank og intens, med hældning mod det sørgmodige; med alderen er han blevet sej og senet, og hans figurer præges nu som regel af det dæmoniske eller excentriske. Med sin let syngende accent der afslører det norske, er han en skuespiller, der formår at fylde lærredet med en styrke, der altid er mere sjælelig end fysisk.


Bedst er hans talent udnyttet i den rolle, han også er mest kendt for - som den besatte professor Bondo i Lars von Triers "Riget" (1994) og "Riget II" (1997), en figur skrevet specielt til ham af von Trier, der forstår at værdsætte autentisk særhed. Her spiller han uden de store armbevægelser både vanviddet, komikken og tragedien hos lægen, der lader en kræftsvulst indoperere i sig selv for at kunne fuldføre sin forskning.


Læge er han også i sin debut, farveladefilmen "Jetpiloter" (1961), ikke lige hans genre, og han ses derpå i englænderen Harry Watts "Den hvide hingst" (1961), produceret af Laterna - efter at Susse Wold i en artikel i Ekstra Bladet havde nævnt ham som én blandt en håndfuld unge skuespillere, der var værd at give en chance.


Han forsøgte sig som popstjerne i det danske Melodi Grand Prix i 1962 og fik en lille rolle som Ghita Nørbys forelskede, teologistuderende nabo i Erik Ballings "Hvis lille pige er du?" Nu tegnes et mønster - Owe er decideret alvorsmand, hvilket her udnyttes komisk.


I 1964 har han en af sine mest kendte roller som den unge fattige komponist i Carl Th. Dreyers stiliitisk ekstreme sidste film, "Gertrud". Kønt fremstiller han figurens blanding af alvors- og svigefuldhed og slipper helskindet fra den svære opgave. Ellers blev det mest til småroller i forskellige folkekomedier: vi ser ham f.eks. som Morten Korch-helt i "Krybskytterne på "Næsbygård" (1966) - med brintet hår for at illudere Ib Mossins bror - og som en af de snerrende skurkagtige brødre i en anden Korch-film, "Brødrene på Uglegården" (1967).


Mere serøist har han to hovedroller i norske film: "Episode" (1963), der er et kammerspil for tre personer, og "Smuglere" (1968), hvor han er en arbejdsløs arkitekt, der bliver smugler. Arthur Omre har leveret forlæg.


I 1975 forsvarer han med et vist held endnu en svær, større rolle: i den mislykkede kønsdebatfilm "Violer er blå" er han igen alvorsmand som Lisbet Lundquists gammeldags kæreste, der ikke deler
hendes forkærlighed for fri seksuel eksperimenteren.


Han ses i 1983 som tysk officer i Besættelsesfilmen "Forræderne", og i 1995 medvirker han som en af fortællerne i Torben Skjødt Jensens visuelt suggestive portrætfilm "Carl Th. Dreyer - min metier" - og hans udstråling af sært nærvær har næppe nogensinde været større.


Denne præstation som sig selv og hans Bondo i "Riget" (1994) og "Riget II" (1997) gav langt om længe bedre roller. Han lyser op i en kulsort komisk præstation som svært hostende invalidepensionist i den demonstrativt barske "Portland" (1996); han er vildt og underholdende ude i hampen som den fanatiske sekt-leder pastor Zeem i Ole Bornedals tv-serie "Charlot og Charlotte" (1996); og han tager sig stilfuld ud i sort som en gammeldags dæmonisk skurk i ungdomskrimien "Dykkerne" (2000). Endelig ses han i tv-serien "Hotellet" (2000-01) tilbage i det overnaturlige element fra Riget som Hotel Fabers spøgelses-plagede vagtmester John. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmography
Title Year Function Category
Christian IV - Den sidste rejse 2018 Christian IV DK/Spillefilm
Lad de døde hvile 2018 Bartholinus DK/Spillefilm
Good Favour 2017 Peter DK/Spillefilm
QEDA 2017 Fugleherre DK/Spillefilm
Whole 2014 Uhlrik DK/Kort fiktion
Copenhagen 2014 Mads U/Spillefilm
Sølvtråd 2013 Iri DK/Spillefilm
Halvbroderen 2013 Flemming Brandt Tv-serie
Drengestreger 2012 Klavs' farfar DK/Kort fiktion
Headhunterne 2011 Sindre Aa U/Spillefilm
Sandheden bag den grønne benzin 2009 Stemme DK/Dokumentarfilm
Be Here Now 2009 Old Man DK/Kort fiktion
Winnie og Karina - The Movie 2009 Vidar Vidarson DK/Spillefilm
Julefrokosten 2009 Medvirkende DK/Spillefilm
Kærlighedens dualisme 2008 Kristian DK/Kort fiktion
Det som ingen ved 2008 Hemmingsen DK/Spillefilm
Comeback 2008 Roland DK/Spillefilm
O'Horten 2007 Odd Horten U/Spillefilm
Andre omgang 2007 Far U/Spillefilm
Pigen som ville ned på jorden 2007 Hypnotisør DK/Kort fiktion
Pigen der ville ned på jorden 2007 Medvirkende DK/Kort fiktion
Genskabelsen 2006 Præst / Læge DK/Kort fiktion
Jackpot 2005 Hans Andersen DK/Kort fiktion
Danslärarens återkomst 2004 Hereira Tv-serie
Torremolinos 73 2003 Dr. Johansen U/Spillefilm
Charlie Butterfly 2002 Hans DK/Spillefilm
Blod 2002 Medvirkende DK/Kort fiktion
Farveløse verden 2002 Hr. Larsen DK/Kort fiktion
Le grand final 2000 Medvirkende DK/Kort fiktion
Halgrims død 2000 Den vise mand DK/Kort fiktion
Dykkerne 2000 Eric DK/Spillefilm
Hotellet 2000 John Tv-serie
Nana 1999 Medvirkende DK/Kort fiktion
Blot en drengestreg 1998 Medvirkende DK/Kort fiktion
Im Laboratorium des Doktor von Trier: Zurück zur Magie des Kinos 1998 Medvirkende Tv-dokumentar
Sisyfos verden 1997 Fortæller DK/Kort fiktion
Svensk roulette 1997 Foged DK/Kort fiktion
Riget II 1997 Palle Bondo DK/Spillefilm
Dimension 1997 Medvirkende DK/Kort fiktion
Ørnens øje 1997 Broder Sune DK/Spillefilm
TAXA 1997 Otto Tv-serie
Charlot og Charlotte 1996 Pastor Zeem (3+4) Tv-serie
Portland 1996 Kaj, pensionist DK/Spillefilm
Carl Th. Dreyer - Min metier 1995 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Pocahontas 1995 Høvding Powhatan U/Spillefilm
I Lars von Triers rige - en mand og hans tv-serie 1994 Sig selv Tv-dokumentar
Riget 1994 Palle Bondo DK/Spillefilm
To mand i en sofa 1994 Præst DK/Spillefilm
Sort høst 1993 Fodermester Voldby DK/Spillefilm
Landsbyen 1991 Tilflytteren Tv-serie
Europa 1991 Mand med papirer DK/Spillefilm
Drengene fra Sankt Petri 1991 Fængselsbetjent DK/Spillefilm
1814 1989 Edmund Bourke Tv-serie
Notater om kærligheden 1989 Medvirkende DK/Eksperimentalfilm
Medea 1988 Aigeus Tv-film
Arilds tid 1988 Alchemedes U/Spillefilm
De saliges ø 1986 Forhørslederen DK/Kort fiktion
Niels Klims underjordiske rejse 1984 Tomopoloko Tv-serie
Suzanne og Leonard 1984 "Svanen" DK/Spillefilm
For menneskelivets skyld 1983 Mand Tv-film
I Johannes verden 1983 Sømand Tv-film
Rejseholdet 1983 Kims far Tv-serie
Forræderne 1983 Obersturmbannführer Bennedsen DK/Spillefilm
Næste week-end 1982 Medvirkende Tv-film
Protesten 1982 Vanek Tv-film
Glade jul 1982 Medvirkende Tv-film
Sigurd Fafnersbane 1981 Stemme DK/Kort fiktion
Historien om en moder 1977 Stemme DK/Kort fiktion
Sofies skolegang 1977 Lærer Sorøe Tv-film
Fortsættelse følger 1977 Hugo Tv-serie
En by i provinsen 1977 Marcus Faber Tv-serie
Brand-Børge rykker ud 1976 Agent DK/Spillefilm
Strømer 1976 Skalle, journalist DK/Spillefilm
Violer er blå 1975 John DK/Spillefilm
Sønnen fra Vingården 1975 Anders, borgmesterens søn DK/Spillefilm
Den sårede filoktet 1974 Medvirkende Tv-film
Viceværten 1971 Mick Tv-film
Christa 1971 Torben U/Spillefilm
Den lige vej 1970 Medvirkende DK/Kort fiktion
Med politiet i hælene 1969 Medvirkende DK/Kort fiktion
Det er måske det, der har gjort os så smukke 1969 Medvirkende Tv-film
Det var en lørdag aften 1968 Værtshusgæst DK/Spillefilm
En dosis polyxethylensorbitanmonolaurat... 1967 Instruktion, Medvirkende Tv-film
De forsvundne breve 1967 Bøllen DK/Kort fiktion
En nat i august 1967 Medvirkende DK/Kort fiktion
Brødrene på Uglegaarden 1967 Viggo DK/Spillefilm
Ankomst indtil videre 1967 Medvirkende Tv-film
Smukke-Arne og Rosa 1967 En mystisk udlænding DK/Spillefilm
Søskende 1966 Allan DK/Spillefilm
Krybskytterne på Næsbygaard 1966 Thomas, skovhugger DK/Spillefilm
Gys og gæve tanter 1966 Gartner Sørensen DK/Spillefilm
Farligt sving 1965 Medvirkende Tv-film
Mille, Marie og mig 1965 Victor Tv-film
Morder uden betaling 1965 Medvirkende Tv-film
Mit navn er Istvan 1964 Speaker DK/Dokumentarfilm
Gertrud 1964 Erland Jansson DK/Spillefilm
Sikke'n familie 1963 Peter Winther DK/Spillefilm
Skovtur på slagmarken 1963 Medvirkende Tv-film
Hvis lille pige er du? 1963 Johannes DK/Spillefilm
Livet er jo dejligt 1962 Medvirkende Tv-film
Nytårsspil 1962 1962 Medvirkende Tv-film
Alle I unge elskende 1962 Harvey Green Tv-film
Den hvide hingst 1961 Hans, læderjakke DK/Spillefilm
Jetpiloter 1961 Flyverlæge DK/Spillefilm