Kjeld Nørgaard

Skuespiller. Født 8/10 1938.

Oprindelig uddannet skolelærer, men i 1963 blev han optaget på Det kgl. Teaters elevskole. Tilknyttet mindre scener som Boldhusteatret og Fiolteatret, men blev i 1987 ansat ved Det kgl. Teater. Fra 1998 freelance-skuespiller.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Kjeld Nørgaard er uden tvivl mest kendt og elsket som frøen Kaj i Danmarks Radios børne-tv-udsendelser om Kaj og Andrea. Programmet dukkede første gang op på tv-skærmen i 1971, og da man efter mange års pause relancerede serien i 1996, var det igen med Kjeld Nørgaard som stemme og tekstforfatter. Som Kaj har Kjeld Nørgaard skabt en af dansk tv's mindeværdige figurer: en fræk, komisk og gennemcharmerende karaktér, spillet med pondus og stor gennemslagskraft.

Hans filmroller har været spredte og for det meste små, men i 1990'erne er han trådt stadig tydeligere frem som en dygtig karakterskuespiller, ikke mindst i tv-serier. Han fik sin første filmrolle som 25-årig i den timelange amatørfilm "Hosekræmmeren", baseret på Blichers novelle. Større opmærksomhed vakte hans hovedrolle i genindspilningen af Morten Korch-klassikeren "De røde heste" (1968 - filmatiseret første gang i 1950), ikke mindst fordi han på dette tidspunkt havde gjort sig bemærket som en provokerende teaterdebattør. Annelise Meineches nye tynde version føjer farver og bredlærred til den gamle publikumstræffer, men som Korch-helten Ole Offer, der i originalen blev spillet af Poul Reichhardt, er Kjeld Nørgaard stiv og småkedelig, uanset at hans stemme har den rette mandige dybde.

Op gennem 1970'erne blev han en institution på tv, mens han på film hovedsaglig ses i perfiferien, f. eks. som SS-officer i besættelsesfilmen "Oktoberdage" (1970) og motorcykelbetjent i farcen "Fængslende feriedage" (1978). Men en større rolle fik han i ungdomsfilmen "Drengen der forsvandt" (1984), hvor han lægger afstand til børne-tv-hyggen i en fin præstation som den utro, småalkoholiserede familiefar, hvis søn stikker af hjemmefra.

Hans senere filmroller er igen små - til gengæld gør han sig stadig oftere og stærkere gældende på tv, f. eks. som den solide maltgører Niels Jensen i "Bryggeren" (1996), hvor han leverer en af den mislykkede series bedre præstationer. Og han bliver på sin vis ved øllet som bajerdrikkende socialdemokrat i Søren Faulis satire over normaldanskere, "Antenneforeningen" (1999) - et nådesløst morsomt portræt.

Han har pondus og hårdt blik som Mercedes-forhandleren og bedrageren Bent Falck i tv-serien "Taxa" (1997-99) - et uventet stærkt skurkeportræt af manden bag frøen Kaj, og i afsnit 4 og 6 af tv-serien "Strisser på Samsø" (1997-98) viser han mavesvær autoritet som politimester. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]