Camilla Søeberg

Skuespiller. Født 9/6 1966.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hun var en drømmepige, der strålede af ligefrem sensualisme og renfærdig følelse, da hun debuterede som teenageren Anna i Bille Augusts "Tro, håb og kærlighed" (1984). Og hun kunne spille Annas abort-tragedie igennem med nøgen styrke.

Det var årets danske film, og hun kan stadig tænde julelys i øjnene på de drenge, der dengang forelskede sig i hende. Siden er hun den danske skuespillerinde, der - udover Iben Hjejle - har gjort den største karriere i amerikansk film, dog med mange forhindringer og skuffelser.

I USA var både hun og filmen et hit, da hun ledsagede den på en PR-turné, der skærpede hendes appetit på en international filmkarriere. Hun fik en agent, og efter en periode hjemme på bistandshjælp drog hun til Juguslavien for at spille hovedrollen i et noget mærkværdigt projekt: en amerikansk film af den da 56-årige jugoslav Dusan Makavejev - en talentfuld, men lettere udbrændt instruktør-vulkan sprudende af anarkistiske ideer om sexlivets frigørende muligheder. I hans lettere farceagtige fabel "Hvor fa'en er revolutionen"/"Manifesto" (1988) er Camilla Søeberg gennemført utroværdig som en revolutionær anarkist fra 1920'erne, der i et central-europæisk land er på en hemmelig mission til sin fødelandsby for at koordinere snigmordet på den lokale konge.
Troværdigt er det derimod, at hun efterstræbes af en håndfuld lidet attraktive mandfolk i byen, hvilket giver anledning til en stadig strøm af erotiske nøgenscener. Da Makavejev helst ser sine heltinder i horisontal stilling, fremtræder Søeberg som en ubestemmelig mellemting mellem en central-europæisk Emmanuelle og en kernesund dansk skolepige. Eric Stoltz, Alfred Molina og Rade Serbedzija er blandt hendes medspillere.

Selv om Makavejev havde et kunstnerisk respektabelt navn, låste rollen alligevel Søeberg fast i sex-faget, hvad rolletilbud angik. Og bedre blev det ikke, da hun spillede den lesbiske Jukia i den tyske feminist Monika Treuts "Erotique" (1994). Med sin samlever forfører hun en mand i den ene tredjedel af en erotisk omnibusfilm, der floppede. Lizzie Borden og Clara Law instruerede de andre historier.

Hendes næste film har - som Makavejevs - en lettere surrealistisk anstrøg: Anna fra Brønshøj ses i "The Empty Mirror" som en afbleget Eva Braun, Hitlers elskerinde, i kostumer, der understreger hendes frodige kødelighed. Denne amerikanske beretning om Hitlers sidste dage i bunkeren, instrueret af debutanten Barry J. Herschey, blev inviteret til Cannes-festivalens kritiker-uge i 1996 og har fået en blandet modtagelse, dog ikke af publikum, som er blevet væk. Den engelske karakterskuespiller Norman Rodway spiller Hitler, Joel Grey Goebbels.

Gift og derpå skilt i USA var Søeberg klar til at rejse hjem og primært satse på en dansk skuespillerkarriere (hun fik en birolle som overklasseløg i Susanne Biers "Sekten" (1997)), men så kom endelig noget, der kunne ligne et mindre gennembrud i en birolle i Steven Spielberg-selskabet Dreamworks' farce "Mousehunt"/"Mus i eget hus" (1997), hvor hun er nummer ni på rollelisten i en komisk rolle som belgisk hår-model. Flere amerikanske anmeldere noterede en kompetent præstation. Senest har hun set en tynd rolle i afgangfilmen "Gottlieb" (2001) fra Den Danske Filmskole. Her spiller hun den kontroversielle 1500-talslæge Gottliebs (Jens Albinus) forstående kone. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]