Selskabet er etableret i 1985 af ægteparret Regner og Tove Grasten, bare få år inden den nye støtteordning 50/50-ordningen (siden 60/40-ordningen og nu markedsordningen) blev implementeret i statens filmstøttesystem med det formål at fremme produktionen af film til det brede publikum. Og lige præcis dét har været selskabets fremmeste målsætning, siden det startede. Selskabet indledte sin produktion med en række komedier, Morten Korch-pastichen "Kampen om den røde ko" (1987), "Elvis Hansen - en samfundshjælper" (1988) og "Den røde tråd" (1989) med poporkesteret Shu-Bi-Dua.
Regner Grasten Filmproduktions profil blev i de første mange leveår udover ovennævnte komedier produktionen af familie- og ungdomsfilm, deriblandt serierne om Krummerne (1991- ), foreløbig fem spillefilm, og Anja og Viktor (1999- ), også fem spillefilm. Det blev derudover til to julekalendere for TV2, "Krummernes jul" (1996) og "Brødrene Mortensens jul" (1998).
Med "Det forsømte forår" (1992), baseret på Hans Scherfigs roman af samme navn, begyndte selskabet at lave bredt anlagte film med national og historisk karakter. "Kun en pige" (1995) tog afsæt i forfatteren Lise Nørgaards erindringsbøger og slægtshistorien "Familien Gregersen" (2004) var baseret på Christian Kampmanns bøger.
I 2012 blev "Hvidstensgruppen - nogle må dø for at andre kan leve", om en jysk families modstandskamp under den tyske besættelse af Danmark, en af det års mest sete film. Den var instrueret af debutanten Anne Grete Bjarup Riis, der året efter instruerede filmen om travhesten "Tarok" (2013) for selskabet.
Regner Grasten er en producent, der gerne selv tager initiativ til filmene og sammensætter sit filmhold til den enkelte produktion. Som manuskriptforfatter har Regner Grasten også bidraget til flere af selskabets film under pseudonymet Thorvald Lervad.
Title | Year | Function | Category |
---|---|---|---|
Krummerne – Det er svært at være 11 år | 2022 | Produktionsselskab | DK/Spillefilm |
Team Albert | 2018 | Distribution company | DK/Spillefilm |
Kidnapning | 2017 | Producent | DK/Spillefilm |
En-to-tre-nu! | 2016 | Producent | DK/Spillefilm |
Krummerne - alt på spil | 2014 | Production company | DK/Spillefilm |
37 | 2013 | Production company | DK/Kort fiktion |
Tarok | 2013 | Production company | DK/Spillefilm |
Hvidsten Gruppen - nogle må dø for at andre kan leve | 2012 | Producent | DK/Spillefilm |
Bølle Bob - Alle tiders helt | 2010 | Production company | DK/Spillefilm |
Winnie og Karina - The Movie | 2009 | Producent | DK/Spillefilm |
Piger på prøveløsladelse - for klam til TV | 2009 | Production company | Tv-serie |
Winnie & Karina - Hvem kom først? - sæson 0 | 2009 | Production company | Tv-serie |
Anja & Viktor - i medgang og modgang | 2008 | Producent | DK/Spillefilm |
Anja & Viktor - brændende kærlighed | 2007 | Producent | DK/Spillefilm |
Rich Kids | 2007 | Production company | DK/Spillefilm |
Krummerne - så er det jul igen | 2006 | Production company | DK/Spillefilm |
Bølle Bob & Smukke Sally | 2005 | Producent | DK/Spillefilm |
Familien Gregersen | 2004 | Production company, Distribution company | DK/Spillefilm |
Askepop - the Movie | 2003 | Producent | DK/Spillefilm |
Anja efter Viktor | 2003 | Production company | DK/Spillefilm |
Bertram & co | 2002 | Producent | DK/Spillefilm |
Anja & Viktor | 2001 | Production company | DK/Spillefilm |
Kærlighed ved første hik | 1999 | Producent, Distribution company | DK/Spillefilm |
Brødrene Mortensens jul | 1998 | Production company | Tv-serie |
Sunes familie | 1997 | Production company, Distribution company | DK/Spillefilm |
Mørkeleg | 1996 | Production company, Distribution company | DK/Spillefilm |
Krummernes jul | 1996 | Production company | Tv-serie |
Sidste time | 1995 | Production company | DK/Spillefilm |
Kun en pige | 1995 | Producent, Distribution company | DK/Spillefilm |
Vildbassen | 1994 | Production company, Distribution company | DK/Spillefilm |
Krummerne 3 - Fars gode idé | 1994 | Production company, Distribution company | DK/Spillefilm |
Krummerne 2 - Stakkels Krumme | 1992 | Production company, Distribution company | DK/Spillefilm |
Det forsømte forår | 1992 | Production company, Distribution company | DK/Spillefilm |
Krummerne | 1991 | Production company | DK/Spillefilm |
Bananen - skræl den før din nabo! | 1990 | Production company | DK/Spillefilm |
Kajs fødselsdag | 1990 | Production company | DK/Spillefilm |
Den røde tråd | 1989 | Production company | DK/Spillefilm |
En afgrund af frihed | 1989 | Production company, Distribution company | DK/Spillefilm |
Elvis Hansen - en samfundshjælper | 1988 | Production company | DK/Spillefilm |
Kampen om den røde ko | 1987 | Production company | DK/Spillefilm |
Walter og Carlo (2) - yes, det er far | 1986 | Distribution company | DK/Spillefilm |
Walter og Carlo - op på fars hat | 1985 | Distribution company | DK/Spillefilm |
Shotgun | 1982 | Distribution company | U/Spillefilm |
Vind og skæv | 1980 | Distribution company | U/Spillefilm |
Motorsavsmassakren | 1974 | Distribution company | U/Spillefilm |