Dokumentarfilmen ”Arbejderens død” (eng. ”Workingman’s Death”) er en nyklassiker inden for dokumentarfilm. Dette unikke værk blev lavet i 2005 af den østrigske instruktør Michael Glawogger. Filmen er en to timer lang registrerende dokumentar, der i fantastiske billeder og ganske lidt tale viser forholdene for hårdt arbejdende fattige mennesker rundt om på kloden. Den kunne passende vises 1. maj som en reminder til danskerne om, hvor privilegerede vi er. Filmen er evig gyldig, og den bringer tilskueren ind i fascinerende, ukendte og farlige miljøer, som man ikke ser meget til som almindelig udlandsrejsende.
Filmen har vundet masser af internationale priser, bl.a. hovedprisen på Cph:Dox i 2005.
Læs også:
Lars Movins artikel på Filmcentralen om ”Arbejderens død” og instruktøren Michael Glawogger: "Nærkontakt med livet".
Arbejderens død
Er tungt manuelt arbejde ved at forsvinde - eller er det bare ved at blive usynligt? I denne indignerede, stærke og billedskønne film portrætteres arbejdere i den globale verden: Ukrainske kulgravere, indonesiske sulfurbærere, nigerianske kvægslagtere, pashtunske skibsophuggere og kinesiske fabriksarbejdere. Struktureret i seks kapitler spænder filmen fra Ukraine, hvor minearbejdere indsamler kul i en kun 16 tommer høj mineskakt, til Pakistan, hvor migranter demonterer olietankskibe stykke for stykke med hænderne. Filmen fokuserer på belastningen af den menneskelige krop og på skæbnen for de mænd, der tager disse jobs for at skabe en bedre fremtid for deres børn og familier.