Filmpakke 34 - uden ord

Forårsfest (Ned Wenlock, 2016)
Her finder du filmbeskrivelser, credits samt et billede til hver af titlerne i filmpakken. Materialet er beregnet til brug i jeres lancering af filmene.

Fra 3 år – 35 min.

Myre
Instruktør: Julia Ocker

Alle myrerne arbejder perfekt sammen. Men der er én myre, der gør alting anderledes.

DFI distribution. Tyskland 2018. 3 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Kvæk
Instruktør: Nils Hedinger

Realfilm og animation bliver blandet i den lille, ordløse fortælling om at føle sig anderledes. En haletudse svømmer glad rundt i en sø med mange andre haletudser. Men en dag får alle de andre ben og går på land. Nu er den lille haletudse, som ikke har fået ben, alene i søen. Den møder skræmmende krebsdyr på bunden, men bliver gode venner med en snegl. Tiden går, og pludselig sker der overraskende forandringer med haletudsen.

DFI Distribution. Schweiz 2018. 7 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Den alt for lille prins 
Instruktør: Zoia Trofimova

Den lille prins er i gang med forårsrengøringen. Alt skal med, inde som ude. Solen skal også have en tur – selv om den er langt væk. Det kræver mange forsøg, men lykkes til sidst. En lille filmfortælling for de mindste børn; den sætter fokus på universets dimensioner med stor sympati for børns fantasi, hvor alt kan lade sig gøre.

DFI distribution. Frankrig. 2002. 7 min. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Peter Pix: Vækkeuret
Instruktør: Trine Heller Jensen

Peter Pix ligger og sover, da vækkeuret ringer på natbordet. Han ignorerer det. Uret bliver mere og mere insisterende. Dynen samarbejder med vækkeuret, og den begynder at glide af Peter P. Hans tøj glider ind under dynen til den sovende Peter P. og klæder ham på.

DFI distribution. Danmark 2013. 1 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Den kæmpestore gulerod
Instruktør: Pascale Hecquet

Hunden, katten og musen er hele tiden efter hinanden, og den lille pige prøver at få dem til at falde til ro. Ude i haven finder hendes bedstefar en kæmpestor gulerod til bedstemors suppe, og alle må hjælpe til med at få den op af jorden. Suppen smager skønt, og måske kan de også få fat i andre lækkerier, hvis de hjælpes ad.

DFI distribution. Frankrig 2014. 6 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Ernst på skøjter
Instruktør: Alice de Champfleury

Det er vinter. Ernst og mor skal i parken og stå på skøjter på den frosne sø. Ernst ser en sød lille skøjteprinsesse suse rundt på isen. Mor kalder, og Ernst tager sit første skridt ud på isen, men kan ikke bremse og falder pladask foran et afspærret område, hvor isen er tynd. Ernst kommer op igen, skøjteprinsessen suser forbi ham, og Ernst følger efter hende så godt, han kan.

DFI distribution. Danmark 2000. 7 min. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Den lille fugl og egernet
Instruktør: Lena von Döhren

Den lille fugl har travlt med at vande de sidste efterårsblade. Det frække egern driller og snupper vandkanden. De jagter hinanden og leger i de store bunker af blade, men alt er ikke det rene sjov. Den sultne ræv ligger nemlig på lur, og den er ikke så nem at narre.

DFI distribution. Schweiz 2014. 4 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Fra 5 år – 45 min.

Den lille fugl og larven
Instruktør: Lena von Döhren

I et træ bor en lille fugl. Den opdager en larve, som æder bladene. Da fuglen hiver larven væk, falder de begge ned. En ræv dukker op, og fuglen og larven flygter sammen. Larven redder flere gange den lille fugl fra ræven. Undervejs forpupper larven sig og bliver til en sommerfugl.

DFI distribution. Schweiz 2017. 4 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Lygtefisk
Instruktør: Julia Ocker

En humoristisk, ordløs fortælling om at være mørkeræd. En lille lygtefisk går i seng og slukker for sin lygte. Men da mørket sænker sig, ligner vandplanter og småfisk pludselig uhyrer og drager. Det viser sig dog, at et af ’monstrene’ kan hjælpe lygtefisken, så den ikke længere er bange.

DFI Distribution. Tyskland 2018. 3 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Agerndrengen
Instruktør: Dace Riduze

En lille pige laver figurer ud af egetræets agern. Hun taber en i græsset - den lille agerndreng. Han vil gerne lære verden at kende, men først må han lære at gå. Det sørger myrerne for. Og så skal han også lige have fundet sin hue, som bien har brugt. Det fører ham til insekternes by, hvor mange ting kan ske...

DFI distribution. Letland 2010. 10 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Den lille hjælper
Instruktør: Maïté Schmitt   

En antikvar opdager, at bøgerne i butikken bliver spist af møl. En lille sulten flagermus viser sig at kunne være alletiders hjælper.

DFI distribution. Tyskland 2017. 6 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Hermans hjerte
Instruktør: Anne Kristin Berge

Drengen Herman og hans bamse hygger sig i deres have og lille hus. Men udenfor havelågen ligger en mystisk, tåget verden. En dag dukker en lille pige op. Herman synes, hun er irriterende, og han vil af med hende. Men da en stærk vind blæser hende ud af haven, så hun forsvinder i tågen, følger Herman efter for at redde hende. Det bliver en overraskende tur.

DFI distribution. Norge 2014. 8 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Forårsfest
Instruktør: Ned Wenlock

Det er forår i skoven. Hjortene har hver deres fugleflok siddende på geviret, og fuglene fløjter smukt i kor. Men en lille hjort er uheldig: den har kun én fugl på sit gevir, og fuglen er hæs. I hidsighed falder hjorten ud over en skrænt. Nu starter en musikalsk kædereaktion. Og det viser sig, at den lille hjort og den hæse fugl har skjulte talenter.

DFI distribution. New Zealand 2016. 5 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Peter Pix: Ægget
Instruktør: Trine Heller Jensen

Peter Pix sætter sig ved morgenbordet for at spise et æg. Men netop som han vil slå hul på skallen, vipper ægget ud af æggebægeret og gemmer sig. Han prøver at fange det, men det stikker af. Så går den vilde æggejagt, og bedst som det lykkes at fange det, hopper det ind i ærmet på hans trøje.

DFI distribution. Danmark 2013. 1 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Godbid
Instruktør: Burcu Sankur, Geoffrey Godet

Skoven er fuld af dyr i forskellige farver og størrelser. Hejren vil have sommerfuglen som godbid. Slangen snapper ud efter fuglen. Fiskene er sultne efter plankton. Men hvem spiser hvem til sidst?

DFI distribution. Frankrig 2016. 1 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Uro
Instruktør: Verena Fels

Det kan være svært at skabe kontakt, når man er bundet op på faste roller. Men hvis man insisterer, kan det lykkes - selvom det skaber en masse uro.

DFI distribution. Tyskland 2010. 7 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Download billeder

Her finder du billeder til brug i Børnebiffen. Billederne af børn i biografen må kun bruges til at promovere Børnebiffen. Husk at kreditere fotograf Jørgen True.

Fakta

Booking og praktiske oplysninger:
Janne Flatau
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
3321 4176 (man-fre 10-14) / boernebiffen@dabuf.dk

Spørgsmål om indhold af filmpakker:
Lisbeth Juhl Sibbesen
Det Danske Filminstitut
2538 2618 / lisbeths@dfi.dk