Opstil studie

Opstilling med iPad.
Når I optager stopmotion, er det vigtigt, at jeres kamera ikke flytter under optagelserne. Vi har samlet nogle forslag til, hvordan I kan lave jeres egen opstilling med ting, I har ved hånden - suppleret med andre tips og gode huskeregler.

Jeres film kan optages mod en flad, liggende baggrund - 2D opstilling, eller med stående, rumlige figurer - 3D opstilling.

    2D opstilling

    • Placer tablet / web kamera, så det billedet tages ned mod jeres underlag. Læg den f.eks. på kanten af et bord eller en stol og sæt tape på, så den ligger stabilt.
    • Baggrunden lægges på et fladt underlag – fx på gulvet. Sæt tape i hjørnerne, så den ikke rykker sig. Sørg for at baggrunden fylder hele billedet.
    • Figurerne ligger løst oven på baggrunden, så børnene kan flytte rundt med dem. Evt. bruges klæbemasse, hvis figurerne er meget lette.
    • Print skabeloner og færdige baggrunde og figurer eller skab jeres egne. Læs vejledningen til 2D skabeloner her.

      grundskolen        grundskolen

    2D opstilling med tablet og med webcam

     

    3D opstilling

    • Placer iPaden / webkameraet lodret, så billedet tages ind mod en stående baggrund. Brug et stativ, så kameraet står helt stille under bevægelserne.
    • Baggrunden kan enten være et rum (f.eks. i pixilation) eller en dekoreret baggrund, der sættes fast med tape på en væg eller anden stabil flade. I kan også bygge en lille kulisse med sidevægge, men vær opmærksom på, at børnene skal kunne have plads til at rykke med deres figurer.
    • Lav jeres egne 3D figurer. Læs vejledningen her.

    grundskolen grundskolen

    2 eksempler på 3D opstilling med tablet

    grundskolen

    3D opstilling med webcam

     

     

      Husk...

       

      • Placer jeres opstilling et sted med jævn belysning, ellers vil lyset flimre på jeres optagelser.
      • Sørg for at baggrunden fylder hele billedet og at figurerne kan være i billedet.
      • Der skal være plads til, at flere børn kan flytte på figurerne samtidigt.

      Gode materialer

       

      • Sakse, gaffa- eller malertape og klæbemasse
      • Tuscher, farveblyanter eller malergrej
      • Farvet og hvidt karton / papir
      • Papir / fotos / udklip til 2D animation
      • Legetøj / modellervoks til 3D animation

      Download baggrunde

       

      Bemærk, alle baggrundene findes både i A3 format eller A4 format og i en farvet og ufarvet version

       

      Kontakt

      FILM-X
      Cinemateket
      Gothersgade 55
      1123 København K

      FILM-X telefontid: mandag 10-11.30
      tlf. 5096 7477

      film-x@dfi.dk