19.09.2001
Københavns
Internationale Børnefilmfestival BUSTER afholdes i år fra den 1.-7.
oktober. Festivalen byder på mere end 60 forskellige film fra over 20
lande, og der er gratis adgang til det hele.
BUSTERs
hovedprogram afvikles i Palads Teatret, og i Huset i Rådhusstræde er der
animationsworkshop og animationsfilmprogram.
I Cinemateket i
Gothersgade er der visning af festivalens dokumentarfilm, en retrospektiv
ungdomsfilmserie, en serie om "Skolen på film", og en "Digital café", hvor
børn kan lave film og lege med interaktiv film.
I Cinemateket
afholder festivalen også tre seminarer om hhv. "Den digitale fortælling",
"Ungdomsfilm i dag" og "Skolen på film". Blandt oplægsholderne er Lennard
Højbjerg, Kim Skotte og Ulrich Breuning.
Otte spillefilm
konkurrerer om børnejuryens og den internationale jurys pris, der hver
ledsages af 50.000 kroner. De to juryer uddeler desuden hver en
kortfilmpris fulgt af 15.000 kroner til en af de ti kortfilm i
konkurrence.
Der skal på
forhånd reserveres billetter til både film og seminarer i de respektive
biografer.
Se det samlede
program på BUSTERs hjemmeside www.busterfilm.dk.