Biblioteker, skoler,
institutioner og foreninger kan nu købe dokumentarfilmen 'Det røde guld'
på dvd. Filmen er instrueret af Signe Mølgaard.
'Det røde guld' handler
om en bemærkelsesværdig ny dansk opfindelse af en plante, som skifter
farve fra grøn til rød, når den kommer i kontakt med sprængstof. Planten
kan bruges til at finde landminer, og kan vise sig at være den revolution
inden for minerydning som verden venter på.
Den unge forsker Carsten
Meier og hans assistent Anders Søndergaard fra firmaet Aresa Biodetection,
drager til Angola for at afprøve planten udenfor drivhuset. Hvis planten
kan stå distancen i Afrikas hede, kan den komme til at redde millioner af
menneskeliv.
Opholdet i Angola byder
på mange forhindringer, ikke mindst fra de personer, der arbejder med
traditionelle minerydningsmetoder, og fra de lokale myndigheder. Begge
parter er meget skeptiske over for projektet og uvidende om
genmodificerede planter, og de frygter at det væksthormon som planten
kræver, skal sprede sig til naturen.
Filmen giver en ny
indfaldsvinkel i debatten om genmodificerede organismer (GMO). Samtidig
tegnes der et interessant portræt af en innovativ dansk virksomhed, og de
mange forskellige problematikker man skal forholde sig til i
bestræbelserne på at udvikle den gode idé til et anerkendt og bæredygtigt
produkt på den internationale scene.
Det røde guldInstruktion: Signe
MølgaardDanmark, 2004, 58 minutterTilladt for alle
Bestilling:Læs mere om filmen og bestil den via DFI's webkatalog:
http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/katalog/filmside.asp?pid=8670&filmid=15909.Filmen
kan som vanligt også bestilles direkte i DBCmediers netbutik. Varenummer
DVD: 25554264.
'Det røde guld' vises i Cinemateket i Filmhuset i København søndag 20
februar kl. 21.30 og lørdag 26. februar kl. 14.15. Der er gratis
adgang.
'Det røde guld' er tidligere vist på DR1 onsdag den 24. november
2004.
Se www.aresa.dk hvis du vil læse mere
om firmaet Aresa Biodetection, som står bag udviklingen af den
genmodificerede plante.
Yderligere oplysninger:Carsten OlsenBibliotekskonsulentDet
Danske Filminstitutcarsteno@dfi.dk / tlf. 33 74 35 54