Fem nye fra New Danish Screen

Der var totalt udsolgt, da de nyeste korte fiktionsfilm fra talentordningen New Danish Screen havde premiere på filmfestivalen CPH:PIX for nylig. Heldigvis kan de fem film nu ses på Filmstriben sammen med festivalsuccesen "Berik".

De fem nye film fra New Danish Screen (NDS) byder publikum på meget forskellige oplevelser, og man kommer vidt omkring i filmsprog og genrer, fra novellefilm med overraskende twists over magiske universer til eksperimenterende og nyskabende animation. Filmene er lavet af yngre nye talenter på den danske filmscene.

Samtidig med filmene fra NDS er der også Filmstriben-premiere på kortfilmen "Berik", som har haft stor international succes på mange festivaler. Filmen er instrueret af Daniel Borgman, der også står bag "Brainy" – én af de fem nye NDS-film.

Udvalgte links til interviews og supplerende omtale af nogle af filmene:

"Tabu"
"De ting vi ikke snakker om" – Interview med filmens instruktør Bo Mikkelsen i FILMupdate.

"Seven minutes in the Warsaw ghetto"
"No happy ending" – interview med filmens instruktør Johan Oettinger i FILMupdate.

"Berik"
"To hovedpriser til dansk film i Cannes" – omtale fra DFI fra maj 2010.

Titlerne på de andre film som har premiere på Filmstriben er "Brainy", "Dyret" og "Nogle gange kommer vinteren om natten". Alle filmene kan man se på sin egen pc via fjernadgang eller på biblioteket.