De gamle

Sommer i Tyrol (Anna Neye, 2010).
TEMA. Temaserien "De gamle" består af danske dokumentarfilm og korte fiktionsfilm som reflekterer over alderdommen. Det er ikke fryd og gammen alt sammen, men der er også meget humor og livsglæde i denne serie. Vis filmene på biblioteket - de er interessante for både unge og gamle.

Titlen på denne filmserie er lånt fra Henning Carlsens dokumentarklassiker "De gamle" (1961). I filmen portrætteres en række mennesker som ifølge dåbsattesten må kategoriseres som gamle. På trods af at filmen blev lavet for over 50 år siden, er mange af de medvirkendes udsagn stadig gældende for mange af nutidens ældre. Det er til stadighed meget forskelligt, hvordan alderdommen opleves, og det er en udfordring at skabe sig en meningsfuld tilværelse efter arbejdslivets ophør.

Samfundets behandling af ældre

Alle filmene forholder sig mere eller mindre konkret til den løbende debat om, hvordan vi som samfund og som medmennesker behandler vores ældre. Hvad bør samfundet tilbyde af pleje og omsorg til det stigende antal ældre danskere? Hvordan tackler familie og pårørende sygdom og svækkelse hos de ældre, umyndiggørelsen og utrygheden?

Mange ypperlige danske dokumentarister er repræsenterede i denne serie med hver deres personlige filmsprog og tilgang til hovedpersonerne. Udover Henning Carlsen rummer temaet film af bl.a. Jørgen Roos, Jon Bang Carlsen, Pernille Rose Grønkjær, Mira Jargil, Christian Sønderby Jepsen, Katrine Østlund Jacobsen, Ulla Boye og Christoffer Dreyer.

Et tema for alle aldersgrupper

Denne serie om alderdom henvender sig absolut ikke kun til ældre mennesker. Vi bliver alle gamle en dag, og filmene giver masser af indsigt i hvad det indebærer at blive gammel. Det kan inspirere os til at et godt samvær med vores ældre medmennesker og til at forberede os til vores egen alderdom.

En lille håndfuld fiktionsfilm bidrager til temaet med både alvor og humor. Glæd jer til at se film af Børge Ring, Carsten Myllerup, Vibeke Muasya og Anna Neye.

Film i temaet
 

Kontakt

Carsten Olsen
Redaktør og bibliotekskonsulent
Tlf. +45 2537 1388
carsteno@dfi.dk