Erindringsbio - nyt projekt om film og demensramte

Den sociale dimension spiller en stor rolle for deltagerne i Erindringsbio-projektet.
INSPIRATION. Film kan vække erindringer og styrke selvværd og livslyst hos mennesker med demens. Pilotprojektet 'Erindringsbio' sætter historiske film fra Filminstituttets arkiv i spil på et plejehjem i Frederikssund. Ambitionen er at skabe landsdækkende filmtilbud, som også vil være relevant for bibliotekerne at deltage i.

Vi kender alle til, at film og fotografier kan vække minder til live. Det gamle klassebillede, filmen fra ferien for længe siden eller et klip fra en gammel nyhedsudsendelse kan sætte gang i hukommelsen, så vi kommer tanker om glemte detaljer og genoplever følelser fra dengang.

Om 'Erindringsbio'

'Erindringsbio' er et pilotprojekt, der er målrettet mennesker med demens og deres pårørende samt plejepersonale. Fokus er at vække erindringer og skabe dialog med udgangspunkt i historiske film fra Filminstituttets arkiv. 'Erindringsbio' består af en række filmpakker med dokumentariske film og optagelser fra primært 1950’erne og 60’erne. Filmene vises på plejehjemmet og suppleres med dialogmateriale.

Film er et stærkt medie, når det drejer sig om at vække erindringer, og det kan være til stor gavn for mennesker med demens og deres pårørende. Derfor er film omdrejningspunkt for Erindringsbio – et pilotprojekt, skabt i samarbejde mellem Filminstituttet, VIA University College og omsorgshjemmet Pedershave. Projektet løber af stablen i november, og målet er sætte filmarven i spil på en måde, der kan styrke livslyst og sætte dialog i gang hos mennesker med demens.

Selvværd og samvær

Filmene i Erindringsbio bliver nøje udvalgt fra Filminstituttets bredt favnende arkivmateriale og samlet i en række filmpakker. Pakkerne er udviklet i et samarbejde mellem Filminstituttet og cand.scient. Anders Møller Jensen, der er ph.d.-studerende ved VIA University College og ekspert i aldring og demens. Han har tidligere arbejdet specifikt med film i forbindelse med såkaldt reminiscensarbejde:

De historiske film kan vække minder til live. Foto fra filmen 'Rudkøbing 650 Aar'.

“Grundtanken bag reminiscensarbejde er, at man kan bruge genstande fra fortiden til at fremkalde minder hos mennesker med demens i nutiden. Hvis du har demens, kan du måske ikke huske, hvad der skete for fem minutter siden, men minder halvtreds år tilbage kan stadig være intakte - og kan for eksempel aktiveres med film fra den tid,” siger Anders Møller Jensen.

Et formål kan være at skabe velvære ved at give personen med demens en behagelig tur ned ad ungdommens og barndommens gade, forklarer forskeren. Men effekterne kan også stikke dybere:

“Tidligere projekter viser, at fortidsgenstande kan give fornyet energi og styrke personens følelse af identitet og selvværd. Samtidig kan det styrke relation til pårørende og plejepersonale, som gennem f.eks. en fælles filmvisning får en aktivitet at samles om.”

"Vi har allerede oplevet, at film kan fungere som samtalestartere, der gør os klogere og bringer os nærmere på de mennesker, vi arbejder med. Jeg glæder mig til at bruge filmpakkerne."

- Eva Britt Larsen Blytmann, aktivitetsmedarbejder på omsorgshjemmet Pedershave

Idéen om at vise historiske film for mennesker med demens opstod for flere år siden, da Filminstituttet gik i gang med at digitalisere de mange film i filmarkivet og gøre dem tilgængelige online på streamingsitet ’Danmark på film’. Filmene blev taget imod med stor interesse af bl.a. Alzheimerforeningen. 

Da et plejehjem sidste år henvendte sig til Filminstituttets arkiv med en forespørgsel på specifikke film til deres beboere, besluttede afdelingsleder for Arkiver & Digitalisering Jens Nielsen Gram og hans kolleger, at tiden var inde til at skabe et særtilbud til mennesker, som af sundhedsmæssige årsager ikke selv kan opsøge og få gavn af de historiske film. 

Se historiske film online

Det er allerede nu muligt for mennesker med demens og deres pårørende at se historiske film sammen. Filminstituttets streamingsite ’Danmark på film’ rummer godt 4500 dokumentarfilm og -klip fra hele landet. Filmene er fra 1897-2011, og de er gratis at se online på computer, tablet og smartphone. Filmene må også frit vises på bibliotekerne.

“Med ’Danmark på film’ har vi en målsætning om at gøre filmarven relevant for så mange danskere som muligt. Og da vi oplevede efterspørgsel på levende billeder, der kan bruges i arbejdet med at fremme erindringer hos mennesker med demens, virkede det helt naturligt at forsøge at målrette vores omfangsrige arkivmateriale, så det kan bruges på en meningsfuld måde blandt netop den målgruppe,” siger Jens Nielsen Gram.

Filmene i 'Erindringsbio' kan også ses på streamingsitet 'Danmark på film'.

Film som samtalestarter

Erindringsbio skal i første omgang afprøves på omsorgshjemmet Pedershave i Frederikssund til en række filmvisninger i november. Filmvisningerne planlægges og afvikles i tæt samarbejde med Pedershaves aktivitetsmedarbejder, Eva Britt Larsen Blytmann.

Filmene i Erindringsbio er primært fra 1950'ern og 60'erne. Foto fra filmen 'En by ved navn København'.

“I mit arbejde fokuserer jeg meget på at gøre vores personale bedre til at starte og følge op på samtaler, fordi det er noget, der kan være svært. Her ser jeg Erindringsbio som lidt af en gave”, fortæller Blytmann, der nævner ensomhed som en af de største udfordringer i plejearbejdet med mennesker med demens. Derfor ser hun frem til at bruge filmpakkerne til at skabe samvær og samtale mellem omsorgscenterets borgere: 

”Vi har allerede oplevet, at film kan fungere som samtalestartere, der gør os klogere og bringer os nærmere på de mennesker, vi arbejder med. Jeg glæder mig til at bruge filmpakkerne, fordi jeg tror, de kan blive et rigtig godt redskab i arbejdet med at øge den indsats.”

Efter pilotvisningen er forhåbningen, at Erindringsbios filmpakker på længere sigt kan tilbydes til alle landets plejehjem. Ambitionen er desuden at udvikle en demensvenlig hjemmeside og skræddersy biografvisninger til mennesker med demens. Også bibliotekerne vil kunne spille en vigtig rolle som samlingspunkt og formidlere.

Mere info og kontakt vedrørende 'Erindringsbio'

Sara Prahl Larsen
Projektleder
Tlf. +45 3374 3527
sarapr@dfi.dk

Jens Nielsen Gram
Afdelingschef
Tlf. +45 3374 3450
jensng@dfi.dk

Kontakt Filminstituttet

Carsten Olsen
Redaktør og bibliotekskonsulent
Tlf. +45 2537 1388
carsteno@dfi.dk