Kim Larsen er naturligvis én af de centrale skikkelser i historien om Gasolin. Anders Østergaards dokumentar ”Gasolin” fra 2006 er en underholdende og indsigtsfuld film, som beriges af masser af musik og arkivmateriale. Den vil interessere både garvede fans og et nyt ungt publikum.
Se "Gasolin" på Filmstriben på biblioteket.
Arkitekten Bjarke Ingels er aktuel i udstillingen "Big Art" på Kunsthal Charlottenborg. Udstillingen består af kunstværker, som Bjarke Ingels Group, BIG, står bag i samarbejde med en række af verdens mest anerkendte samtidskunstnere. I Kasper Astrup Schrøders portrætfilm ”Big time” (2017) får publikum baggrundsviden om personen Bjarke Ingels og mange af BIG's projekter.
Se ”Big time” på Filmstriben på biblioteket.
Multikunstneren og tennisspilleren Torben Ulrich fylder 90 år 4. oktober 2018. I den anledning optræder han i den kommende tid i Danmark ved flere lejligheder, bl.a. i Cinemateket i København. Torben Ulrich var engang Danmarks største tennisspiller, og i Jørgen Leths og Ole Johns eksperimenterende ”Motion Picture” fra 1970 får man et meget grundigt indblik Ulrichs spillestil og bevægelsesmønstre.
Se "Motion Picture" på Filmstriben på biblioteket.