FILM-X Animation som app

Det Danske Filminstitut og FILM-X lancerer nu en gratis app med navnet ’FILM-X Animation’. Den gør det nemt for børn i alderen 5-10 år at lave deres egne stop motion-film.

App’en ’FILM-X Animation’ er beregnet til iPads og Android-tablets. Der er tale om et helt enkelt og intuitivt program, hvor børnene optager billeder og lyd og tilføjer musik til den færdige film. Mere ambitiøse brugere kan sende deres film fra app’en til FILM-X animation online, en webtjeneste hvor der er adgang til stort lydbibliotek og mere avancerede klippefaciliteter.

App’en kan hentes gratis til både iPad og Android-tablet via App Store og Google Play. Den er udviklet af folkene bag DFIs populære FILM-X-studier, der ligger i Filmhuset i København.

Se mere på www.dfi.dk/film-x-animation, hvor der også findes film, øvelser og vejledninger, der kæder værktøjet sammen med relevante aktiviteter for både skoler og børnehaver.

Download til Ipad: https://itunes.apple.com/app/film-x-animation/id877524127.

Download til Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=air.com.dfi.FilmXanimation.