Filmarrangement om DOKUMENTAR-klubber og nye film

Bibliotekarer og andre filmformidlere inviteres til et eftermiddagsarrangement i Filmhuset i København d. 5. december. Her vil Det Danske Filminstitut informere om DOKUMENTAR-klubber og præsentere en række helt nye dokumentarfilm på det store lærred.

Arrangementet finder sted i Filmhuset i København onsdag d. 5. december 2012 kl. 13-16 i Bio Asta, og det henvender sig til alle der arbejder med filmformidling og arrangementer på biblioteker, i kulturhuse m.v. Der er fri adgang til arrangementet.

Første halvdel af arrangementet giver grundig information om DOKUMENTAR-klubber. Der vil være rig lejlighed til at kommentere, stille spørgsmål og høre om de aktiviteter som allerede er i gang, og dermed finde inspiration til at igangsætte en lokal klub. Læs mere om DFI's og bibliotekernes nye koncept DOKUMENTAR-klubber.

På det store lærred præsenterer DFI derefter en række nye dokumentarfilm om bl.a. bandekrigere, cykel- og fodboldentusiasme, millionærdrømme, vilde piger, fogedforretninger, identitetstyveri og Olof Palme. Til hver film får publikum et bud på dens tematiske sammenhænge og information om andre relaterede film.

Tilmelding:

Tilmeld dig arrangementet ved at sende en mail til Bibliotekskonsulent Carsten Olsen, DFI: carsteno@dfi.dk.
Angiv venligst navn og ansættelsessted

Tilmeldingsfrist senest mandag d. 3. december.

Arrangementet er gratis. Der serveres kaffe/te og kage i pausen.

Tid: Onsdag d. 5. december 2012 kl. 13-16.

Sted: Bio Asta, Filmhuset, Gothersgade 55, København K.