Henning Carlsen på biblioteksturné med Márquez-filmatisering

Med sin seneste film ”Erindring om mine bedrøvelige ludere” er instruktør Henning Carlsen begyndt at rejse rundt på landets biblioteker, for at give flere mennesker mulighed for en fælles oplevelse af filmen. Bibliotekerne tilbydes et spændende arrangement med Henning Carlsen i åben samtale med sit publikum, hvor han bl.a. vil fortælle om, hvordan filmen blev til og om arbejdet med at gøre Gabriel Garcia Márquez’ roman til en filmisk fortælling.

”Erindring om mine bedrøvelige ludere” (2012) fik en overvejende god modtagelse i medierne, men blev kun vist i danske biografer i en begrænset periode efter dens premiere. 

”Her i til lands er der langt mellem udfordrende filmoplevelser i biograferne uden for de større byer. Men rigtig mange ønsker egentlig muligheder for at nyde film med kant, med tid og med tyngde” udtaler Henning Carlsen i forbindelse med sit tilbud til bibliotekerne, om at komme ud og præsentere filmen og berette om dens turbulente og mærkværdige tilblivelse. 

Arrangementerne kan stables på benene landet over i samarbejde med lokale biblioteker, filmklubber, og kunstforeninger m.m. 

Henning Carlsen tager også gerne ud og laver arrangementer med bl.a. ”Sult”, ”Pan” ”Dilemma”.

Praktiske oplysninger:

Henning Carlsen kan bookes hos Dagmar Film Produktion ApS.
Tlf. 33 22 72 07 / Mail: Henning@magic-lantern.dk.

Filmen ”Erindring om mine bedrøvelige ludere” bookes hos SF på 70 26 76 26.
Andre af Henning Carlsens film medbringes af Henning Carlsen selv på DVD.

Omkostninger: Togrejser for 2 personer samt honorar for 1 på kr. 6.000,-.

Hos SF er minimum filmleje kr. 300,-.  Hos Dagmar Film Produktion følger filmene frit.

Læs mere på Henning Carlsens site www.henning-carlsen.com.