Skoletjenesten og Det Danske Filminstitut lancerer nu FILM-X animation – et undervisningssite, hvor elever og lærere i grundskolen kan lave deres egne animationsfilm. Undervisningssitet rummer mange muligheder for at lave forløb og aktiviteter også på landets børnebibloteker.
FILM-X animation består af:
- Et animationsværktøj til at lave stop motion-film, hvor man optager billeder, klipper og laver lyd – udviklet specielt til børn og unge
- En række inspirerende, undervisningsegnede film om animationsteknikker, formidlet i øjenhøjde med børn på grundskoleniveau.
- En vejledning for voksne med forslag til øvelser man kan lave med børnene.
FILM-X animation er udviklet på baggrund af erfaringer fra undervisningen i FILM-X i Filmhuset i København, hvor der dagligt udbydes praktiske filmforløb.
Formålet er at give brugerne et gratis online-værktøj, der gør det overskueligt at planlægge et praktisk filmforløb for børn.
Selve værktøjet kræver i princippet kun en computer med internetadgang, et webcam og evt. en mikrofon. Filmfortællingen kan tage udgangspunkt i, hvad eleverne har ved hånden. Det kan gøres helt enkelt - og så koster det ikke noget.
Besøg FILM-X Animation og læs meget mere på www.dfi.dk/film-x-animation