Nyt tema: "Moderne krig" med ny film om våbenhandel

Den nye dokumentar ”Shadow World – bag om den internationale våbenhandel” indgår sammen med andre dybdegående film i et nyt tema med overskriften ”Moderne krig”. Temaet skal inspirere bibliotekerne til at vise vigtige dokumentarfilm og sætte gang i debatten om moderne krigsførelse.

Temaet ”Moderne krig”.
Temaet "Moderne krig" sætter spotlight på moderne krigsførelse med forslag til vigtige internationale dokumentarfilm. Filmene i sig selv er meget lærerige og seværdige, og de suppleres af udvalgte artikler om filmenes emner.

Dette materiale skal give inspiration og danne udgangspunkt for vigtige debatter på bibliotekerne og hjemme i stuerne. Der er brug for bevidsthed om baggrundene og dilemmaerne ved moderne krigsførelse.

Se temaet "Moderne krig".

”Shadow World – bag om den internationale våbenhandel”.
En dybdegående og tankevækkende undersøgelse af de magtstrukturer der ligger bag den internationale våbenhandel, som er grundlaget for verdens krige og konflikter.

Filmen bygger på forfatteren Andrew Feinsteins bog ”The Shadow World – inside the global arms trade”.

Læs mere og se filmen ”Shadow Word – bag om den internationale våbenhandel”.