Vejen er lang – film og oplæg om kvindebevægelsen

Filminstruktør Mette Knudsen havde i maj 2016 premiere på sin film ”Vejen er lang”, der handler om den danske kvindebevægelse. Nu tilbydes biblioteker og kulturhuse at booke arrangementer med instruktøren, bestående af filmvisning, indledning og efterfølgende dialog.

”Vejen er lang” er en personlig film, der er båret af gennemgående sekvenser med Mette Knudsens egen vej fra ubevidst ung kvinde til passioneret deltager i 1970’ernes Rødstrømpebevægelse. I dag, 40 år senere, fortæller hun i en film spækket med arkivfilm, fotos og musik fra tiden, historien om de magiske 15 år fra 1970 – 1985 og sætter dem ind i et både historisk og nutidigt perspektiv.

Filmen forærer publikum et stærkt samtidsdokument, der favner fra den personlige historie til det store overblik. Det er en farverig fortælling om de dramatiske omvæltninger, som har været med til at definere vores allesammens livsbetingelser, juridisk, økonomisk, seksuelt m.v. 

Book et arrangement:

Mette Knudsen kommer gerne ud og fortæller om sin film.

Kontaktoplysninger:
mail@metteknudsenfilm.dk / mobil: 22 44 40 29.

Filmens hjemmeside: www.vejenerlang.dk.
Se også filmens Facebook-side.

Ved arrangementerne kan filmen vises på Filmstriben ’På biblioteket’ eller efter aftale med instruktøren. 

Læs mere:

Der findes desuden adskillige dagbladsanmeldelser af filmen på web. Se i linket til Filmdatabasen i højre spalte.

Tags: