Filmmuseet oprettes
I 1941 besluttede Dansk Kulturfilm at oprette et filmmuseum. Ove Brussendorf, museets kommende leder, begyndte at indsamle film og andre filmmaterialer. De første film i samlingen er biografkopier på nitrat, som stammede fra de udenlandske selskabers filmudlejning. I museets spæde start blev filmene opbevaret i to store bokse på taget i Frederiksberggade (se billede, fotograf ukendt, DFI's Billed- og plakatarkiv). Disse blev dog hurtig for små, og denne opbevaring var også uforsvarlig både i forhold til brandsikkerhed og filmenes bevaring.
Mere styr på samlingen
I 1947 fik Filmmuseet navnet ”Det danske Filmmuseum” og i 1950 blev museet en selvejende institution.
Efter filmene blev flyttet fra taget i Frederiksberggade, blev de opbevaret i forskellige tomme bunkers i omegnen af København. Hurtigt mistede man overblikket over samlingen, og i 1950 endte det med, at Ove Brussendorf flyttede samlingen til nogle barakker på hans sommerhusgrund i Hvalsø (se billede, fotograf ukendt, DFI's Billed- og plakatarkiv).
I 1953-54 blev hele samlingen registreret på kartotekskort. En optælling af disse kort angiver, at der midt i 1950’erne var 1700 filmenheder i samlingen. De 1700 filmenheder var inklusiv alle eventuelle dubletter af filmtitler, brudstykker, ugejournaler osv. Størstedelen af samlingen bestod af udenlandske biografkopier og en del 16 mm kopier. I 1946 var Palladium det eneste danske selskab, som havde overdraget materialer til Filmmuseet. Filmsamlingen havde sit hjem i Hvalsø i 12 år.
Bagsværd Fort
Antallet af film i samlingen voksede støt. I 1962 flyttede filmarkivet til Bagsværd Fort (se billede, fotograf: Ole Brage). På Bagsværd Fort blev der installeret klimaanlæg, der skulle sikre gode opbevaringsforhold. Dette klimaanlæg kom dog aldrig til at fungere optimalt, og der var i mange år alt for fugtigt til opbevaring af film.
I 1963 var der en stor brand på det daværende filmlaboratorium, Johan Ankerstjerne, og på grund af brandfaren, blev der i årene derefter afleveret mange nitratfilm, både negativer og kopier til Det danske Filmmuseum. Det Danske Filminstituts Filmarkiv er i dag èn af de eneste institutioner i landet, som opbevarer nitratfilm.
Pligtaflevering
I 1964 blev Det danske Filmmuseum en statsinstitution. Før 1964 var der ingen pligtaflevering af dansk film. Indlevering af film til arkivet var frivillig, og bestod ofte af en slidt kopi. Det var dog heldigvis de fleste distributører og biografer, der indleverede deres biografkopier, når filmen ikke længere skulle vises i biografen. Med filmloven fra 1964 blev det lovpligtigt at indlevere en brugt visningskopi. Fra 1984 skulle der afleveres en ny visningskopi, og i 1991 blev det administrativt besluttet, at filmproducenten skulle indlevere basismaterialertil arkivet, som oftes en master (også kaldet duplikat positiv). Mastermateriale er en kopi, der tages af originalnegativet med en kvalitet, der gør det muligt at fremstille andre sikringsmaterialer og nye kopier af filmen. Først i 2005 blev film omfattet af pligtafleveringsloven, hvilket betyder, at der skal afleveres både sikringsmaterialer og kopier for film, som har fået filmstøtte fra Det Danske Filminstitut. Til film, der ikke er blevet støttet, skal der afleveres to kopier, der kan være brugt.
Det Danske Filminstitut
I 1996 blev Det danske Filmmuseum, Statens Filmcentral og Det Danske Filminstitut sammenlagt og hedder nu ”Det Danske Filminstitut”. Filmarkivet er i dag en afdeling i området: Museum og Cinematek.
I 1996 befandt alle film sig stadig på Bagsværd Fort. Da klimaanlægget aldrig kom til at fungere tilfredsstillende, var opbevaringsforholdene langt fra gode. Efter meget kritik af forholdene på Bagsværd Fort blev der med filmaftalen i 1999 endelige politisk velvilje til nye arkiver. Med undtagelse af nitratfilmene flyttes alle film til et nyindrettet arkiv i Glostrup i januar 2000. I dag findes der 3000 m2 arkiv i Glostrup, hvoraf 1200 m2 er kølerum.
Nyt nitratarkiv
I sommeren 2007 blev der endeligt sat punktum for filmopbevaring på Bagsværd Fort. Alle nitratfilm blev flyttet til et nyt nitratarkiv beliggende i Store Dyrehave syd for Hillerød. I det nye nitratarkiv opbevares filmene ved minus 5 graders frost, hvilket lever op til internationale anerkendte opbevaringsforhold for film. Nitratarkivet er bygget i en allerede eksisterende koldkrigsbunker. Bunkeren befinder sig under jorden, og er blevet inddelt i mange små rum (mere end 60), som hver indeholder 1 ton film. Inddeling i mange små rum sikre, at kun en begrænset mængde film går tabt i tilfælde af brand.
På ovenstående billede ses den synlige del af nitratarkivet; de såkaldte eksplosionslemme. De er placeret over hver enkelt rum med film. Ved ildebrand vil et øget tryk i rummet bevirke, at eksplotionslemmen springer af og sikrer forhåbentligt, at en eventuel ildebrand i arkivet vil bevæge sig op ad og ikke til siden til de resterende rum.