Stereofotografi

Læs om stereofotografiet her.

Teknikken

Stereofotografi er grundlæggende to fotografier simultant, eller øjeblikkeligt på hinanden efterfølgende fotograferet således, at motivet er horisontalt forskudt med ca. 2,5 cm. De to fotografier bliver derpå monteret side om side og ved hjælp af en speciel betragter, vil fotografierne opleves som tredimensional af beskueren.

Stereo- eller den tredimensionelle teori er blevet udforsket med de forskellige fotografiske processer gennem hele fotografiets historie, således at stereofotografi er at finde som daguerreotypier, kollodion, og albumin-fotografi, men frem for alt som sort/hvid gelatine-fotografi. Desuden er en meget stor del af stereofotografi at finde som sort/hvid gelatine-lysbilleder.

Teorien 

Bevidstheden omkring den menneskelige hjernes forståelse af tredimensionel dybdeperspektiv blev første gang illustreret af Euklid i år 280 og senere af Leonado Da Vinci i 1584. Giovanni Battista della Porta tegnede omkring 1600 den første 3-D tegning. Endelig publicerede Sir David Brewster i 1856 et af de tidligste hovedværker omkring tredimensionel opfattelse og stereofotografi, nemlig bogen "The Stereoscope, Its History, Theory and Construction with Its Application to the Fine and Useful Arts and to Education".

Download, print eller læs hele Sir David Brewsters hovedværk fra 1856 på: Internet Archive/American Libraries