Forberedelse
Download vejledningen til filmlegen her.
- Start med at finde et lokale med jævn belysning, hvor I kan lave jeres 3D opstilling op ad en væg.
- Opstil jeres 3D studie med en lodret baggrund.
- Placer tabletten foran baggrunden. Sørg for at afstanden passer med, at baggrunden udfylder hele billedet.
- Stil legetøjet ind i billedet og juster placeringen af tabletten, til I synes billedet fungerer godt.
Optagelse
- Nu skal I til at optage jeres billeder. Et barn optager billederne, og to børn flytter figurerne. Undervejs bytter børnene roller.
- En figur i filmen er tryllekunstner. Figuren har en tryllestav, der peger på den figur, som skal forvandles.
- For at skabe en glidende bevægelse skal tryllekunstnerens arme flyttes et lille stykke ad gangen. Der tages 2 billeder mellem hver bevægelse.
- Når tryllestaven peger på den figur, der skal forvandles, skiftes figuren ud mellem to billeder.
- I kan udskifte figuren så mange gange I vil, men tag 20 billeder mellem hvert skift, så øjet når at se den nye figur, inden den forsvinder igen.
- Vores film starter med, at hunden henter tryllestaven til tryllekunstneren. På den måde er der indlejret en lille handling i filmen.
Redigering og lyd
- Efter optagelserne kan I ændre på filmens afspilningshastighed eller lave små pauser i filmen, ved at kopiere enkeltbilleder.
- Tilføj musik og / eller optag jeres egne magiske lydeffekter til forvandlingerne. Lyden gør de små tryllefilm ekstra sjove og magiske at se på.
Opsamling
Børnene vil elske at se deres tryllefilm igen og igen! Tal om:
- Hvordan det kan være, at tryllekunstneren kan forvandle figurerne i filmen?
- At man kan trylle og snyde på film!
- Hvad var sjovt / svært?
Inviter de andre børn i børnehaven på en trylleforestilling. Send filmene til børnenes forældre som e-mail.
Forslag til variationer af aktiviteten
- Tryllefilm kan også laves med børnenes egne modellervoksfigurer.
- Giv tryllekunstneren personlighed – er det en nybegynder, der forvandler tingene til noget helt forkert?
- Lav en fortælling, hvor en prinsesse kysser en frø, der bliver forvandlet til en prins.
- Tryllekunstneren kan også få ting til at svæve – brug fiskesnøre.