Den bedste måde at forstå, hvad onlinemysteriet "Cloud Chamber" præcist går ud på, må være ved at prøve det. Og det kan alle med en internetbrowser gøre gratis fra i dag fredag den 4. oktober kl. 12.00 på: www.cloudchambermystery.com
- Men det er noget med et signal fra rummet, der har været holdt hemmeligt siden Den Kolde Krig, som denne optaktsvideo forklarer:
Opgaven er altså, sammen med andre brugere, at opklare gåden om det hemmeligholdte signal – og finde ud af, hvad der førte til hovedpersonen, videnskabskvinden Kathleens, mors død 40 år tidligere. Begik hun selvmord, eller blev hun slået ihjel?
Det gøres ved at udforske filmklip, undersøge karakterernes videodagbøger, læse dokumenter, se dokumentarklip om rummet og læse videnskabelige rapporter i databasen, der er udformet som et computerskabt landskabsunivers. Se billeder fra spillet:
Det er gratis at spille de første to dele af "Cloud Chamber". Herefter koster det 89 kr. for adgang til resten.
Christian Fonnesbech er idémand og crossmedia-instruktør, og Fabian Wullenweber har instrueret filmscenerne. Darin Mercado er manuskriptforfatter, Lau Korsgaard spildesigner, Mikkel Thomassen kreativ producer, Vibeke Windeløv og Stinna Lassen producere. Investigate North har produceret med støtte fra New Danish Screen. Skuespillerholdet består blandt andet af Jesper Christensen, Gethin Anthony og Sara Hjort.
Se Jesper Christensen fortælle om "Cloud Chamber" i DR Aftenshowet den 3. oktober 2013.