Babettes gæstebud med middag: "En meget sanselig oplevelse"

TOTALOPLEVELSE. Tirsdag den 2. marts fik over 100 mennesker en helt unik oplevelse i Cinemateket: 'Babettes gæstebud' akkompagneret af ... Babettes gæstebud: Den fulde deluxe-menu, som Babette i Gabriel Axels Oscar-vinder serverer for en skeptisk gruppe puritanske fiskere. Og begejstringen hos publikum var stor. 

"Min viden om, at vi selv skulle ud at spise middagen efter filmen gjorde det til en meget sanselig oplevelse … og gav mig mundvand flere gange i filmen", sådan beskrev én af de glade gæster totaloplevelsen 'Babettes gæstebud - film og deluxe-menu', som løb af stablen i Cinemateket i aftes. Og mon ikke de fleste, der har set 'Babettes gæstebud' har drømt sig til en plads ved bordet? 

Restaurant SULT havde i dagens anledning sammenstykket den fænomenale menu efter Babettes diktat - dog var skildpaddesuppen ændret til en suppe kogt på kalvehoved, da skildpadder som bekendt er fredede! Resten af menuen var komplet: Blinis Demidoff med kaviar, vagtler i sarkofag med foie gras og trøffelsauce, oste fra Auvergne og baba-formkage med rom og frisk glaseret frugtsalat, ledsaget af en eksklusiv vinmenu.

Mellem film og mad fik gæsterne mulighed for at udleve endnu en drøm: Drømmen om at holde en ægte Oscar-statuette (Gabriel Axels, naturligvis). "Det var en stor oplevelse at få lov at holde Oscar statuetten – præcis dén Axel fik for Babettes Gæstebud", udtalte en anden begejstret gæst.

Filmen har de fleste set før, og det kunne også ses og høres på den gamle 35 mm-kopi: "Min sidemand spurgte om jeg kunne høre Vesterhavets brusen, det kunne jeg, men jeg tror nu at det var filmen der knitrede". Alligevel vakte gensynet glæde: "...den største oplevelse var næsten at se filmen på det store lærred med de fine, gamle skuespillere".

I Cinemateket glæder vi os over at kunne sætte gamle film i nye kontekster, og dermed give vores gæster en ekstra anledning til at nyde et gensyn med klassiske værker - ikke mindst, når det lykkes at skabe helt unikke oplevelser med filmen og biografen.

Se stemningsbilleder - og billeder af menuen herunder:

_DSC8269_low

_DSC8309_low

_DSC8368_low

_DSC8378_low

_DSC8393_low

_DSC8395_low

_DSC8410_low

_DSC8422_low

_DSC8445_low

_DSC8456_low

_DSC8470_low

_DSC8476_low

_DSC8490_low