SneakBar februar 2014

TALENT. Filmværkstedet præsenterer fire film på årets første SneakBar, der finder sted den 7. februar. Der er stadig billetter til visningen kl. 18.00.

Der er fire film på programmet, når Filmværkstedet den 7. februar blænder op for Sneakbar i Cinemateket, og der er stadig billetter til de hurtige.

Program

  • "Prinser & prinsesser" af Kristian Boysen
  • "Blindgyde" af Julius Telmer
  • "Helt ind til benet" af Helle Rossing
  • "Sankt Hans" af Stine Michelsen

Astabar åbner lidt før kl. 18.00 og lukker først kl. 23.30, så der bliver rig mulighed for at møde holdene bag filmene efter visningerne.

Fakta

SneakBar er et af de steder, hvor danske filmtalenter viser, hvad de kan, som regel i genren eksperimental-, kort- og dokumentarfilm.

Med Sneakbar får de mulighed for at få deres film ud til et publikum – i professionelle rammer.

Filmene er alle blevet støttet af Filmværkstedet, der har til formål at fremme talentudvikling og professionelt eksperimenterende filmkunst. 

Billetter kan bestilles online eller ved Cinematekets billetsalg på 3374 3412. Der er fri entré.

Prinser & prinsesser

Instruktør: Kristian Boysen
Producer: Simon Koefoed

I en hverdag præget af mørke og ensomhed, finder Jakob en dag et mystisk hul i væggen på sit værelse. Det viser sig, at hullet på magisk vis er forbundet til Cecillias lejlighed. Pludseligt åbner der sig en eventyrlig verden fyldt med prinser, prinsesser og trolde, som giver dem håbet tilbage.

Blindgyde

Instruktør: Julius Telmer
Producer: Zire Schucany, Mathias Døcker, Julius Telmer

Et cafébesøg tager en uventet drejning for Jacob og hans kæreste Marie, da det bliver endegyldigt klart, at de ikke har samme forventninger til fremtiden. Det udvikler sig hurtigt, da to fremmede fyre udnytter situationen og trænger Jacob op i en krog. Han træffer et valg, som får voldsomme konsekvenser. 

Helt ind til benet

Instruktør: Helle Rossing
Producer: Christian Halberg

Troels sover dårligt. Han optager sin dagligdag på et kamera, som et forsøg på at virkeliggøre de ting, der sker omkring ham. Først da han møder Danielle – en jævnaldrende pige, der bliver misbrugt af sin far, tvinges han ud af sin boble. Men er Danielles anskuelse af virkeligheden egentlig så anderledes fra Troels'? Og hvorfor søger hun hjælp hos netop ham?

Sankt Hans

Instruktør: Stine Michelsen
Producer: Victor Cunha 

Cathrine har inviteret familien til Sankt Hans i sin nye kærestes sommerhus. Der er dækket op til familiehygge, men idyllen er kortvarig. Cathrines eksmand dukker uventet op og smider kaos på bordet. En aften med konfrontationer venter Cathrine, som endelig er nødt til at træffe et valg mellem de to mænd i hendes liv