Ida Bach Jensens nye dokumentarfilm ’Komponist’ bringer os helt tæt på tre danske komponister, der på hver deres måde tænker kreativt i forhold til metode og arbejdsproces. Det er en film, der går på opdagelse i musikkens kringelkroge, og som spørger til, hvor kunsten egentlig opstår.
Henriette Groth, Simon Steen-Andersen (vinder af årets Carl Nielsen-pris) og Eva Noer Kondrup kommer fra forskellige musikalske miljøer, men har det tilfælles, at de tør sætte ord på deres anderledes skabelsesprocesser: Hvilke rum og tilstande skal de igennem for at skabe et værk? Hvordan bruger de aktivt det uforudsigelige?
Efter visningen byder Dansk Komponist Forening på et glas vin i anledning af organisationens 100-års-jubilæum. Oplev en aften i musikkens forunderlige tegn. Tid: Onsdag 18. december kl. 19.30.
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online eller på tlf. 33 74 34 12