Wim Wenders introducerer 'Paris, Texas' - få billetter tilbage!

SIDSTE CHANCE. Cinemateket har frigivet de uafhentede billetter til Wim Wenders roadmovie ’Paris, Texas’, som vises lørdag den 27. september kl. 15.30. Den tyske auteur introducerer filmen i samtale med filmjournalist Søren Høy.

Gå ikke glip af Wim Wenders’ Guldpalmevinder ’Paris, Texas’ i nyrestaureret version, med introduktion af Wenders selv. Men der er kun få uafhentede billetter tilbage, så skynd dig.

En mand dukker frem af intetheden et sted i ørkenen til de uforglemmelige toner fra Ry Cooders slideguitar. Travis (Harry Dean Stanton) gik for fire år siden fra sin kone (Nastassja Kinski) og søn og forsvandt ud i det blå. Han opsøger nu sønnen, der er i plejefamilie, og sammen drager de af sted for at finde den forsvundne mor. ’Paris, Texas’ er en film om ensomheden, det totale identitetstab og mødet med Kvinden og livet.

Forbered dig til turen ved at læse ’Som et gap. Medier i Paris, Texas’, et filmfortolkende essay på både norsk og engelsk, skrevet af Espen Ytreberg. Artiklen blev bragt sidste år i Kosmorama, DFI's (og Danmarks ældste) tidsskrift for filmentusiaster, og dykker ned i brugen af medier som redskaber for kommunikation i 'Paris, Texas'.

Cinemateket zoomer i september-oktober ind på Wim Wenders' roadmovies med en temaserie på seks film, med asfalterede og støvede landeveje fra hele verden. Læs mere om serien 'Undervejs med Wim Wenders'.

Tid: 'Paris, Texas'. Lørdag den 27. september kl. 15.30. 
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: online eller på tlf. 33 74 34