Gideons Army er et korps af hårdtarbejdende idealister, der kæmper for retfærdighed i et retssystem, der alt for ofte er styret af økonomiske parametre. Mød de offentlige forsvarere, der i Guds eget land slider utrætteligt til en uhørt lav hyre for at give samfundets fattigste en fair rettergang.
’Gideon’s Army’ er Månedens Dokumentar i Cinemateket og vises 5.-11. december.
Anmelderne skriver:
♥ ♥ ♥ ♥ ”De tre advokater og deres klienter fungerer som de menneskelige cases, der synliggør systemets svagheder i en film, hvor formen er underordnet det væsentlige indhold.” (Dorte Hygum Sørensen, Politiken)
★★★★ ”Det er svært ikke at blive følelsesmæssigt påvirket” (Mads Abildgaard, Filmmagasinet Nosferatu)
★★★★ ”Den centrale præmis - verdens bedste historie: den lille mand imod systemet - bliver fulgt til dørs og skaber nogle virkeligt stærke billeder og øjeblikke” (Anders Brendstrup, Filmz)