Det har næppe undgået nogens opmærksomhed, at en ny Klovn-film er på vej. Torsdag fik "Klovn Forever" premiere herhjemme, men i weekenden får den også nordamerikansk premiere på USA's største genrefilmfestival, Fantastic Fest i Austin i Texas, der finder sted 24. september-1. oktober. Filmen er netop blevet solgt til distribution i USA.
Også Anders Thomas Jensens "Mænd og høns" og Bo Mikkelsens "Sorgenfri" er inviteret til Austin.
Austin genrefest med danske film
Refn i Austin
I Austin kan publikum også møde Nicolas Winding Refn, som betragter Fantastic Fest som en af sine yndlingsfestivaler. Den danske instruktør har netop udgivet plakatbogen "The Act of Seeing: A Conversation with Nicolas Winding Refn", som han vil signere for gæster på festivalen. Refn vil også tale om sin fascination af gamle kult- og B-filmplakater.
Nicolas Winding Refn om sin plakat-bog