De berører os alle – medierne. De er allestedsnærværende og en del af vores dagligdag. Når vi snapchatter med vennerne, følger vores yndlingstv-serie på flow-tv eller on-demand – og når vi skal tjekke vores forskudsopgørelse på SKAT. Det at kunne bruge, forstå og kritisk reflektere over medier og deres betydning er nødvendigt som borger i et demokratisk samfund.
Projektet "Den mediekompetente borger - medie literacy i en dansk kontekst" skal favne hele befolkningen og munde ud i en rapport, der kan danne basis for eventuelle fremtidige målinger og indsatser på området. Den endnu ufærdige rapport blev præsenteret på en konference på IT-Universitetet onsdag den 11. marts. Som optakt blev det slået fast, at media literacy er et fælles ansvar på tværs af flere sektorer og skal på dagsorden fordi:
Borgerne i den nye fragmenterede og komplicerede medievirkelighed har næsten uanede muligheder, som kræver kompetencer at udnytte og mestre, for at tilegne sig viden og information og beskytte sig, hvor nødvendigt.
Media literacy er en forudsætning for medborgerskab, deltagelse i den demokratiske samtale og for at træffe de kvalificerede valg, der er bedst for den enkelte og for samfundet.
Det blev også understreget, at selvom begrebet media literacy er relativt nyt, er bestræbelsen på kvalificere befolkningen til at deltage aktivt i samfundsdebatten og udviklingen af demokratiet ikke ny, den ligger også bag kendte begreber som folkeoplysning og Public Service.
Indfødt eller tilrejsende
Generelt og i panelet, der rummede repræsentanter fra DR, Ældresagen, Medierådet for Børn og Unge, Berlingske Media, Center for undervisningsmidler samt en af forskerne bag rapporten, var der tilslutning til at betragte media literacy som et dynamisk og komplekst begreb, der handler om meget mere end blot tekniske kompetencer og spørgsmål om platforme, udbredelse og adgang. Det handler om dannelse og om værdier.
Børn og unge bliver ofte benævnt som digital natives – altså indfødte i den digitale tidsalder. At kunne færdes ubesværet på diverse platforme er imidlertid ikke nok: en analytisk og kritisk tilgang, ansvarlig deltagelse og evnen til selv at kunne udtrykke sig, er også en nødvendighed – men ikke en selvfølgelighed, hverken blandt de unge indfødte eller blandt ældre 'tilrejsende'.
I forlængelse heraf blev der udtrykt ønske om, at media literacy bliver integreret i skoler og gymnasier med fokus på, at børn og unges kompetencer og kreativitet bliver bragt i spil.
Du kan opleve hele konferencen på video her.