Udvælgelsen falder på én kvindelig instruktør eller manuskriptforfatter, når EWA Network’s Scriptwriter’s Recidency starter op til Berlinalen i januar 2018. Initiativet er skabt med henblik på at støtte den kommende generation af manuskripttalenter i EWA netværket. Gennem forløbet vil deltageren få tilknyttet en manuskriptkonsulent, der vil fungere som mentor op til Berlinalen. Under Berlinalen får man som deltager yderligere mulighed for at forbedre sit netværk ved European Film Market.
EWA Network (European Women’s Audiovisual Network) er et netværk bestående af både mandlige og kvindelige filmprofessionelle, som fælles støtter netværkets vision om at forbedre og promovere større kønslighed i den audiovisuelle branche i forhold til arbejde og støttemuligheder.Som ansøger af EWA Network’s Scriptwriter’s Recidency skal man være medlem i netværket. Læs mere om netværket og hvordan man søger om medlemskab her.
Udover at være medlem i EWA netværket, er det et krav, at ansøger er en kvindelig manuskriptforfatter/instruktør eller manuskriptforfatter/producer med europæisk nationalitet samt europæisk bopæl. Ansøger skal have skrevet eller instrueret minimum en spillefilm – fiktion såvel som dokumentar – som er blevet distribueret i et europæisk land.
Ansøgningen samt forløbet indebærer, at ansøger afleverer 1. udkast af et manuskript til en spillefilm (fiktion). Manuskriptet skal være skrevet på engelsk, idet det vil blive brugt i forbindelse med mentorordningen under kursusforløbet.
Er man den endelige modtager af EWA Network’s Scriptwriter’s Recidency tilbydes man en bolig i Berlin under forløbet og får desuden rejseudgifterne til og fra Berlin dækket af netværket.
Tid og sted
22. januar-22. februar 2018 i Berlin, Tyskland
Ansøgningsfristen er den 15. september 2017.
Læs mere her.