SeriesLab 2nd edition - call for applications

KURSUS. Torino Film Lab gentager successen fra sidste år med en 2. udgave af kursusprogrammet SeriesLab henvendt til europæiske manuskriptforfattere og filminstruktører, som aktuelt udvikler højtprofilerede TV-serier egnet til international distribution. Ansøgningsfristen er den 1. august 2017.

SeriesLab udmærker sig som kursus ved at involvere alle hovedaktørerne involveret i produktionen af TV-serier – heriblandt manuskriptforfattere, producere og TV-broadcastere – med mål om at tilbyde et tæt link mellem manuskriptarbejdet og den øvrige industri.

Kurset løber over en periode på fem måneder fra december 2017 til april 2018 og består af tre workshops samt to online-møder. Undervejs udvikles serien fra koncept og idé over strukturering af materialet til præsentation af projektet for internationale brancheaktører under Series Mania Co-Production Forum i Frankrig.
Målet er at udarbejde et færdigt treatment på en pilot og en koncept-præsentation ved kursets afslutning.

I alt 9 projekter vil blive udvalgt til deltagelse i SeriesLab.

Ansøgningsfristen er den 1. august 2017.

Læs mere her.