"Det har aldrig været billigere at forurene". Sådan lyder konklusionen i "Varm luft for milliarder", hvor journalist og dokumentarinstruktør Tom Heinemann afdækker, hvordan EU's kvotesystem har fejlet i kampen om at reducere CO2-udslippet og fremme den grønne omstilling. Da EU tilbage i 2005 iværksatte sit kvotesystem på baggrund af Kyoto-protokollen i 1997 kostede en kvote 225 kroner. I 2013 har de billigste kvoter kunnet handles for helt ned til 37 øre.
I filmen peger Tom Heinemann på, hvordan kriminelle uden det store besvær kunne manipulere det europæiske kvotemarked, begå omfattende momssvindel for milliarder af kroner og stjæle CO2-kvoter ved at hacke sig ind på virksomheders computere.
Samtidig tager "Varm luft for milliarder" seerne med til Kenya og Bangladesh, hvor blandt andet den danske regering har investeret i projekter og ny teknologi med det formål at reducere udslippet af CO2 i bytte for CO2-kvoter. Filmen sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt projekterne reelt bidrager til den grønne omstilling, selvom det på papiret ser sådan ud.
Paneldebat med klimaministeren
Efter en forvisning af "Varm luft for milliarder" onsdag den 4. september i Grand Teateret i København, stod Information-journalist Anna von Sperling i spidsen for en paneldebat med klimaminister Martin Lidegaard, leder af klimaprogrammet hos WWF Verdensnaturfonden John Nordbo, tidligere leder af EU-Kommissionens klimaforhandlinger Jørgen Henningsen og filmens instruktør Tom Heinemann.
Et centralt spørgsmål for aftenens paneldebat var, hvem der havde ansvaret for, at kvotesystemet havde slået fejl. Ifølge Tom Heinemann er det ikke muligt at placere ansvaret hos en enkelt person.
"Jeg synes, det er svært at skulle udpege en skurk i det her. Er det Martin Lidegaard? Nej, det er det jo ikke, for han er knap tør bag ørerne. Er det Ritt Bjerregaard (EU's miljøkommissær 1995-1999 red.)? Nej, for hun var jo bare en kransekagefigur i et system, som havde brugt fem år på at sidde og diskutere, og som havde bundet sig op på, at det var den eneste vej de havde, og så måtte de jo tage det næstbedste."
Ifølge Jørgen Henningsen er der dog grund til at stille spørgsmålstegn ved EU's opbakning af kvotesystemet.
"Jeg synes, det er værd at være opmærksom på, at da amerikanerne i sin tid kom med forslaget om et system baseret på de frie markedskræfter, var Svend Auken (Miljø- og Energiminister 1994-2001 red.) på Danmarks vegne, men i øvrigt også det meste af EU-holdet meget skeptiske og med rette. Så derfor er det lidt overraskende og i øvrigt også bekymrende at se med hvilken begejstring, EU i almindelighed og Danmark i særdeleshed har kastet sig over det her."
Selvom EU's kvotesystem har været udsat for svindel, og selvom kvotepriserne styrtdykker, har EU besluttet at forlænge Kyoto-protokollen frem til 2020. På spørgsmålet om, hvem der har interesse i at fastholde og udvikle kvotesystemet, faldt svaret prompte fra Tom Heinemann.
"Ud fra et markedsmæssigt synspunkt, så har alle interesse i at få skabt så mange kvoter som muligt og købe dem så billigt som muligt, og når man skal sælge dem igen, skal de være så dyre som overhovedet muligt. Det sidste går ikke så godt i øjeblikket. Som jeg også siger i filmen, så har det aldrig været så billigt at forurene, og det er den totale afmagt."
Større politisk vilje
Klimaminister Martin Lidegaard lagde ikke skjul på, at han var enig med Tom Heinemann og Jørgen Henningsen i, at kvotesystemet har fejlet. Han mener dog, at løsningen er at opnå politisk opbakning frem for at ændre systemet.
"Uanset hvilken form vi vælger, så vil det i sidste ende afhænge af, om der er politisk vilje, og at de enkelte lande er tilstrækkeligt ambitiøse. Hvis der var en vilje i EU-landene til at sige, nu tager vi en endnu større CO2-reduktion, så ville EU's kvotemarked gå med. Det er der ikke i øjeblikket, og det er det, der er problemet," sagde Martin Lidegaard og fortsatte:
"Der er kun en vej frem i min optik, og det er at få overbevist de andre europæiske lande om, at den grønne omstilling kan laves effektivt og ikke er en modsætning til vores økonomiske udvikling og de økonomiske problemer, som mange – især i de sydeuropæiske lande – døjer med. Og der kan vi noget, fordi vi er et af verdens rigeste lande, og fordi vi har gjort det, og har tænkt os at gøre det i endnu højere grad. Det bekræfter mig også i, at den aftale vi skal have i 2015 internationalt – forhåbentlig – skal have alle lande med, og at det ikke går som med Kyoto-protokollen, hvor de største udledere slet ikke var med."
John Nordbo, leder af klimaprogrammet hos WWF Verdensnaturfonden, huskede dog publikum på, at det ikke var alle elementer i Kyoto-protokollen, som havde slået fejl.
"Jeg synes, det er lidt unfair, at man skyder så hårdt på Kyoto-protokollen, for den indeholdt også nogle rimelig vigtige elementer. Den indførte nogle klare lofter for landenes udledning af drivhusgasser, bindende internationale forpligtigelser og et system, der gjorde, at man kunne se hinanden i kortene i forhold til det politiske projekt. Det synes jeg er ret vigtigt at føre videre, når vi skal have nogle nye regler på det her område."
"Varm luft for milliarder" er støttet af Det Danske Filminstitut.
Tid: Mandag den 9. september kl. 20.00
Sted: DR1
Varm luft for milliarder
EU's første klimakvote blev sat til salg i 2005. Idéen var, at handlen med kvoterne skulle reducere CO2-udledningen og dermed redde kloden fra den globale opvarmning. Men systemet er brudt sammen og Danmark blev i stedet centrum for en af verdens hurtigst voksende svindelnumre.
