Dogme95 - 20 år

JUBILÆUM. Cinemateket fejrer 20-året for Dogme95, et kapitel i filmens historie, der satte Danmark på verdenskortet. Der er en stribe særarrangementer på plakaten iforbindelse med fejringen. Mød dogmefilmproduceren Ib Tardini i Cinemateket allerede fredag den 2. oktober.

Den 20. marts 1995 kastede Lars Von Trier det underskrevne Dogmemanifest ud til publikum i Paris’ Odéon Teater under fejringen af filmens 100 års fødselsdag. Dogmeinstruktørerne ville gøre op med samtidens teknologisk sminkede og visuelt overlæssede filmstil og efter deres mening lave en sandere og enklere produktionsform.

Mød Ib Tardini og se ’Italiensk for begyndere’

Mød filmproduceren Ib Tardini, når Cinemateket inviterer til boglaunch på ’Ib Tardini – 40 forrygende år i dansk film.’ Forlaget Frydenlund byder på et glas vin i Asta Bar kl. 16.00. Imens fortæller Tardini om en af de dogmefilm, han producerede, nemlig ’Italiensk for begyndere’, som vises kl. 17.15 med introduktion af Tardini. Der er mulighed for at købe signerede bøger ved receptionen. 

Se flere film og mød instruktørerne

Der blev i alt indspillet elleve danske dogmefilm, samt et hav af udenlandske. Vi viser fem af de danske i Cinemateket. Ved tre af visningerne vil filmens instruktør introducere filmen.

Søren Kragh-Jacobsen introducerer Dogme95 #3 ’Mifunes sidste sang’ lørdag den 24. oktober kl. 12.30.

Lone Scherfig introducerer Dogme95 #12 ’Italiensk for begyndere’ søndag den 11. november kl. 14.30.

Åke Sandgren introducerer Dogme95 #18 ’Et rigtigt menneske’ lørdag den 28. november kl. 12.30.

Ydermere inviterer vi til den gratis paneldebat 'Dogme95 - 20 år senere' med Lone Scherfig, Åke Sandgren, Søren Kragh-Jacobsen, klipper Thomas Krag og filmhistoriker Peter Schepelern. Debatten finder sted søndag den 1. november kl. 12.00.

Tid: 2. oktober - 28. november.
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K.
Billetbestilling: Cinemateket.dk og tlf. 3374 3412.