Mød filmkonsulent Helle Hansen

INVITATION. Dokumentarfilmkonsulent Helle Hansen fortæller om en films vej fra ansøgning til støtte den 23. oktober i Aarhus og 27. oktober i København.

Helle Hansen er dokumentarfilmkonsulent på Det Danske Filminstituts konsulentordning, der støtter dokumentarfilm og kort fiktion. Ved to arrangementer i København og Aarhus fortæller hun om arbejdet som filmkonsulent og en films vej fra ansøgning til støtte. Hun viser klip fra nogle af de produktioner, hun har støttet og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Oplægget henvender sig til de kreative kræfter, især instruktører og producere. Filmkonsulentens tætteste dialog er med de instruktører og producere, der ansøger om støtte, og det er instruktørens vision og projektets potentiale der vurderes af filmkonsulenten.

Ane Mandrup, chef for DFI's Dokumentarafdeling, vil også være til stede og kan besvare spørgsmål vedrørende vilkår, økonomi og praksis omkring sagsbehandling mv.

København
Tirsdag d. 27. oktober kl. 16-17

Arrangementet finder sted i arbejdsbiografen på 3. sal på Filminstituttet i Gothersgade 55. Der er mulighed for at fortsætte snakken efter kl. 17 over lidt koldt at drikke. Der er begrænsede pladser. Du tilmelder dig til Lone Hey via e-mail: loneh@dfi.dk.

Aarhus
Fredag d. 23. oktober 16-18

Arrangementet foregår på Aarhus Filmværksted den 23/10 kl. 16-18. Du tilmelder dig her