Hvad er den mest banebrydende film i filmhistorien? "Birth of a Nation"? "Citizen Kane"? "Breaking the Waves"? Eller måske en film, vi endnu ikke har set?
Instruktør og konceptkunstner Michael Madsen, der bl.a. står bag de filosofiske dokumentarer "Into Eternity" og "The Visit", er overbevist om, at filmen som kunstart endnu har til gode at udleve sit fulde potentiale. Med projektet "The Reviews" ønsker han at diskutere, hvad filmkunsten kunne være uden at lade sig begrænse af teknik og praktik. Det gør han ved at "anmelde" film, som han selv har forestillet sig. Og som han mener ville ændre filmhistorien, hvis de fandtes.
Anmeldelserne, som beskriver både handling og filmiske virkemidler, fremfører Madsen live over for publikum. Lærredet er blankt, men forhåbentlig kommer filmene til at spille for publikums indre blik.
"Film handler i allerhøjeste grad om at forestille sig ting," siger Michael Madsen. "Jeg tror, at alle film, som er værd at tale om, dybest set finder sted inde i én selv, uden for lærredet. Store film skaber indre billeder og kaster lys på følelser eller erindringer, som man ikke vidste var der. Som medium er film lidt klodset, fordi det er så bogstaveligt. Kameraet viser en en-til-en virkelighed. Det tror jeg, alle gode instruktører og fotografer prøver at overskride ved at vise mere, end det, billedet viser."
Tranceagtig tilstand
Med "The Reviews" forsøger Michael Madsen at skyde genvej til den oplevelse.
"Her kan jeg springe en hel masse ting over. Jeg skal ikke søge om penge for at lave de her film. Jeg kan bare forestille mig dem. Og jeg tror, at jeg kan få folk til at se noget, som i virkeligheden har mere at gøre med dem selv, end de scener, jeg beskriver," siger han.
Madsens dybe og langsomme fortællestemme akkompagneres af et gennemført, hypnotisk lyddesign præget af white noise og dramatisk volumenudsving, der suger én ind i fortællingen.
"Jeg kan jo ikke opleve det selv, men de tilbagemeldinger, jeg har fået fra publikum, er, at de er kommet ind i en tranceagtig tilstand – måske en anden sindstilstand. Hvis det er rigtigt, så håber jeg, at folk kan få kontakt med sig selv på en anden måde, at de giver slip og lader sig selv se nogle billeder, som de ikke har set før. Jeg tror virkelig, det er den ultimative production value, jeg har fingre i, fordi folk kan se de vildeste ting."
Det kan lyde pompøst, men Madsen bliver dog ikke fornærmet, hvis folk fniser i salen. Det sjove og finurlige er en del af projektet.
Dokumentar fra stenalderen
De anmeldte værker spænder vidt. Fra en 24 timer lang dokumentarfilm fra stenalderen over et pressemateriale og en film skabt til at se i søvne, til en film, der er konstrueret ud fra en bestemt biografgængers erindringer om filmscener gennem tiden, der står klart for ham. Den sidste, "Remembrance", har Michael Madsen faktisk overvejet at realisere. Generelt handler konceptet dog om at undgå overvejelser om, hvad der kan lade sig gøre.
"Alle filmiske love er jo ophævet, når man bare kan forestille sig det. Så kan jeg godt lave film, der er optaget over mange hundrede år, måske flere tusinde år. Den slags forestillinger er super spændende, for jeg har simpelthen ikke råd til at tro på, at filmsproget er opfundet, som det er," siger Michael Madsen.
"Hvis man ser på filmhistorien, mener jeg, at de helt fundamentale filmsproglige elementer – klip, parallelscener, ikke-kontinuitet – er noget, man leger med i de første to årtier. Siden er der ikke gjort så mange opdagelser. Jeg lurer på, om der ikke findes ting, man kan gøre med film, som man bare ikke har tænkt på endnu."
Finder man ud af det ved ikke at lave dem?
"Man finder ud af det ved at frit kunne forestille sig film, uden at tænke på hvordan teknikken lige præcis skal være. Det må altid være sekundært."
Workshop for de idéforladte
Tankegangen om fri kreativ idéudvikling benytter Michael Madsen også i et andet projekt, nemlig en workshop på Filmskolens efteruddannelse ved navn "Workshop for Individuals with Absolutely no Idea for a Film".
"For at ansøge skal man bevise, at man ikke har nogen filmidé overhovedet," forklarer Madsen. "Det interessante ved det er for det første, at hvis man skal bevise, at man er fuldstændig idéforladt, træder man allerede ind i et kreativt rum. For hvordan fanden gør man det? Men det tillader også, at vi taler om noget ret alvorligt, nemlig at der er folk, der sidder i en kreativ krise og har mistet kontakten med sig selv og sin filmkunst."
Mange filmfolk har ikke nogen at tale med om de tanker, oplever Madsen. Man kan dårligt fortælle sine kolleger, at man synes, at det man sidder og arbejder med er uinteressant eller overfladisk.
"Workshoppen her prøver at nulstille deltagerne. Når du kommer, er du certificeret idéforladt. Det betyder, at du skal ikke sidde og føle, at du skal være klog eller eller skal opfinde den dybe filmiske tallerken. De filmidéudviklingsworkshops, som jeg kender til, bygger alle sammen på, at man har en filmidé med. Problemet med det er, at den idé bliver éns alibi og identitet, og derfor holder man for meget fast i den. Man har svært ved at udforske den og pille den fra hinanden, fordi man er bange for, at man så ingenting har. Men det er tit det, man har brug for med ideer."
Det er vigtigt at italesætte, siger Madsen, at kreativt arbejde er hårdt og sårbart, fordi man som kunstner er så defineret af sit arbejde. En film viser dybest set instruktørens personlighed frem, og den skal betyde noget for én selv. I hvert fald hvis den skal betyde noget for et publikum. Derfor er sårbarheden udtryk for, at man tager sit arbejde alvorligt. Michael Madsen opfordrer sine kursister til at trodse tvivlen.
"Jeg tror faktisk, at alle kan få ideer. Men alle kan også komme ud for at opleve at få ideer, som man lynhurtigt selv synes er dårlige, eller i hvert fald ikke bedre end alle mulige andres. Jeg siger på kurset, at alle ideer handler om noget. Også selvom man synes, det er en dårlig ide. Den udtrykker interesser, som man må prøve at udforske. Som filminstruktør skal man aldrig spørge nogen om lov til at arbejde med sin idé," siger Michael Madsen, der med begge initiativer håber på, at "vi alle sammen kommer til at opleve nogle ekstraordinære film."
The Reviews
Tirsdag den 21. juni kl. 19:15
Cinemateket i København.
Billetter
