Maria er 35 år og sidder fast i livet. Bortset fra arbejdet som sygeplejerske på et plejehjem, kommer hun ikke meget ud. Den person, hun synes at have bedst kontakt med, er Niels, der er patient på plejehjemmet. Han er lam fra livet og ned, og nervesygdommen, der har ramt ham, æder sig langsomt ind på resten af hans krop. Niels har bedt sin familie om at holde op med at besøge ham, og han driver plejepersonalet til vanvid med spydige kommentarer og klassisk musik, der brager ud af højttalerne på hans værelse.
Men Maria og Niels har en særlig forbindelse. Hun er den eneste, der kan se bag hans sarkastiske kommentarer, og han tør rent faktisk lidt op i hendes nærvær. Når han opfører sig som et røvhul, griner hun bare af ham, og så krummer hans mundvige opad.
Men det ændrer ikke på det faktum, at Niels ønsker at dø. Hans sidste ønske er at komme til Schweiz, hvor han kan begå såkaldt assisteret selvmord. Da familien afslår at ledsage ham derned – hans mor kan ikke få sig selv til det – er Maria hans eneste chance. Selvom hun er imod formålet med turen, indvilliger hun. Dermed begynder en rejse, der bringer de to tættere på hinanden, på livet – og på døden.
Roadmovie og kammerspil
Det var, da Samanou Acheche Sahlstrøm for år tilbage så "Dead Man" af Jim Jarmusch, at Henry Michaux-citatet, som indleder filmen, satte sig fast i den franskfødte instruktørs bevidsthed: "It’s preferable not to travel with a dead man."
"Det blev udgangspunktet for den historie, jeg ville fortælle. Hvordan er det at rejse med en mand, som virkelig gerne vil ned til døden? Man kan ikke undgå at blive påvirket af den rejse," lyder det fra Acheche Sahlstrøm, der spillefilmdebuterer med "I dine hænder" – en krydsning mellem en roadmovie og et kammerspil, en tragedie og en kærlighedshistorie.
Mens motoren i filmen er Niels’ nært forestående død, er det Maria, der er filmens egentlige hovedperson. Deres indbyrdes forhold strammes til, som de begiver sig ned gennem Tyskland til Schweiz, og mens det var Maria, der fik Niels til at smile på plejehjemmet, er det nu Niels og hans bestemmelsessted, der tvinger Maria ud af sin skal.
"Jeg ville gerne have en hovedkarakter, der er påvirket af ham – som har lyst til at redde ham på den ene side, men som også rummer nogle mere egoistiske bevæggrunde. På den måde er hun en mystisk karakter. Jeg kan godt lide tanken om, at Niels i bund og grund ikke ved, hvorfor Maria er taget med. Det gør deres forhold mere lige," uddyber den 31-årige instruktør.
En forkærlighed for tragedier
Assisteret selvmord er et tungt emne, og Samanou Acheche Sahlstrøm indrømmer da også at have en svaghed for det melankolske. "Jeg har klart en forkærlighed for den tragiske fortælling. Den rører mig. Tragedien skaber på mange måder sin egen logik. Det er noget smukt og naivt over at tage kampen op mod ting, man ikke kan vinde over. At man som menneske bliver sat i en situation, hvor man foretager sig noget, der ikke intellektuelt giver mening, men som har en emotionel sandhed."
Netop denne emotionelle logik gør sig gældende i historien om Maria og Niels. Jo nærmere de kommer afslutningen på Niels' liv, desto tættere kommer de på hinanden. Og det giver umiddelbart ingen mening – men så alligevel, forklarer Sahlstrøm:
"Der er noget følelsesmæssig helt rigtigt ved det, fordi de står over for at skulle opleve det mest intime øjeblik, der findes – at bevidne et menneskes død. Vi har alle sammen dyrket sex med flere mennesker, end vi nogensinde kommer til at se dø. Så hvorfor skal de ikke give hinanden den gave, intimiteten er?"
Mens tragedien fungerer som motor og driver historien frem, sker der noget med Maria og Niels. Enspænderen Maria slår sig løs, og vi får indtryk af, at det ikke er ren selvopofrelse, der ligger bag hendes beslutning om at rejse sammen med Niels.
"Maria har også en anden side end selvopofrelsen, noget der driver hende væk. Hun skal lære at leve og acceptere sit liv og finde sin egen lykke i stedet for at tænke på andre," siger instruktøren.
En kærlighedshistorie trængte sig på
Niels og Maria spilles af Peter Plaugborg og Lisa Carlehed, og valget faldt på dem, blandt andet fordi de var villige til at prøve en masse af, forklarer Samanou Acheche Sahlstrøm.
"Vi arbejdede på en måde, hvor vi aldrig sigtede efter det perfekte take. For jeg tror ikke på det perfekte take. I stedet prøvede vi en masse ting af for at se, hvor langt vi kunne gå med de forskellige scener. Det er ikke improvisation, men mere en rå undersøgelse af, hvad manuskriptet kan. Og det kræver nogle skuespillere, som kan acceptere, at de kommer til at lave en masse lort, mens vi leder efter det øjeblik, som kun kan opstå, når man ikke har øvet en scene igennem for mange gange."
Måske er det derfor, at "I dine hænder" fremstår så ægte – fordi de øjeblikke, vi ser, er opstået spontant. Som Samanou Acheche Sahlstrøm forklarer, er kærlighedshistorien mellem de to ikke skrevet ind i manuskriptet, men trængte sig på undervejs i optageforløbet:
"Hvis man laver en film med en mand og en kvinde, der er med i næsten alle scener, så opstår der automatisk nogle forventninger hos publikum om deres forhold. Det har jeg bevidst ikke dyrket i manuskriptet – det havde efter min mening givet et fuldstændig uspiseligt resultat, synes jeg dengang. I stedet stod vi i klippeprocessen med en jomfrufortælling, som vi pludselig kunne se en kærlighedshistorie trænge sig på. På den måde bliver det mindre tænkt og skåret ud i pap. Så kan man tage et blik eller en gestus og bruge det i den ramme," siger han. "Jeg kan godt lide at stole på, at der opstår nogle ting undervejs."
I dine hænder har verdenspremiere på Göteborg Film Festival (23. januar – 2. februar), hvor den konkurrerer om prisen for bedste nordiske film.
"I dine hænder" er støttet af Det Danske Filminstituts talentstøtteprogram New Danish Screen og er produceret af Sara Namer for Meta Film. Filmen har dansk premiere den 21. maj
