Det er en lørdag eftermiddag i 1990'erne, og Tommy Seebach står i et tarveligt storcenter et sted på Vestegnen. Palmerne er kunstige, belysningen er helt ad helvede til, og omkring ham går weekendshopperne rundt med deres indkøbsvogne og registrerer knap nok manden på den improviserede scene midt imellem alle tilbuddene.
"Jeg skal lige høre… Er publikum friske?" spørger han.
"Jaah," lyder det spagt fra salen. Han prøver igen.
"Er det ikke en fin jakke, jeg har fået? Den har jeg købt på udsalg ovre i Regens." Ingen reaktion.
Engang var han hele Danmarks Melodi Grand Prix-konge. Nu sætter han musik til indkøbsturen.
De fleste kender historien om Tommy Seebach. I slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne var han den lette pops galionsfigur og stod som regel på scenen, når Jørgen de Mylius bød velkommen til årets Melodi Grand Prix. Der var ingen som Tommy, der kunne skrue en schlager sammen. Men tiderne ændrede sig, og pludselig ville Grand Prix-ledelsen have noget nyt, noget smart, noget andet. Hans sange blev afvist gang på gang. Og da han endelig kom med igen – på et afbud – endte det med offentlig ydmygelse og tomme bajerflasker. Mange tomme bajerflasker. Men hvad skete der ind imellem den bragende succes og den dundrende fiasko? Det undersøger instruktør Sami Saif i sin nye dokumentarfilm "Tommy", der ´den 17. november har premiere i DOX:BIO.
Mennesket under krøllerne
Som barn var Sami Saif vild med Melodi Grand Prix. Og størst af alt var fascinationen af manden med krøllerne, sovekammerøjnene og det fyldige overskæg.
"Jeg vil være Tommy!," skyndte lille Sami sig at skrige, når han skulle lege Grand Prix med kammeraterne fra skolen. Mange år senere blev interessen vakt på ny, da han fandt en glemt Tommy Seebach-plade i en mælkekasse på et loppemarked.
"Det var "Under stjernerne på himlen" fra 1993, og på den var der nogle sange, som stod i skarp kontrast til den Tommy, jeg kendte fra barndommen. Pludselig var der en stor alvor og nogle ret sørgelige sange. Der var tydeligvis et spændingsfelt der, og jeg tænkte, at jeg måtte finde ud af, hvad der var sket i den periode," fortæller Sami Saif, der fra starten vidste, at han ville fortælle hele historien om popikonet.
"Der har jo været en masse fremme i medierne om Tommy allerede. 'Det var vist noget med, at han gik i hundene', tænker man, når man hører navnet Tommy Seebach. Men der var jo meget mere end det. Han var et helt menneske."
'Åh nej, Tommy!'
Udover at tale med ekskonen Karen, de tre børn, Nicolai, Rasmus og Marie, og en håndfuld af musikerkollegerne fra dansktoppen og tiden i Sir Henry and His Butlers lærte Sami Saif mennesket Tommy Seebach at kende ved at gennemgå timevis af Grand Prix-heltens egne optagelser. Seebach var nemlig lidt af en smalfilm- og videonørd, som filmede det mest omkring sig. Fødslerne, fødselsdagene og børnenes første skridt i haven bag villaen på Frederiksberg såvel som den lejlighed, han måtte rykke ind i, da alkoholen fik overtaget, og konen ville skilles.
"Som instruktør er det jo vanvittig lækkert at få fingrene i sådan noget materiale. Men samtidig var der også en mental proces i det for mig. Jeg kom tættere og tættere på, hvem Tommy egentlig var igennem de optagelser, men der var jo også en masse sørgelige episoder. Noget af det, der virkelig gjorde indtryk på mig, var scenen fra indkøbscenteret. Der tænkte jeg bare 'Åh nej, Tommy'. For på det tidspunkt vidste han jo godt, at det hele var noget lort. Han var blevet separeret, og han så ikke sine børn så meget."
Det var først og fremmest en grundig person, Sami Saif lærte at kende gennem de mange vhs-bånd.
"Han var lige så grundig med sit kamera som med sin musik. Han registrerede og filmede fra mange forskellige vinkler. Og så var han et menneske, som hele tiden var på. Han havde svært ved at finde ro, og han var konstant i bevægelse. Han kunne jo finde på at ringe til sine venner midt om natten, fordi han havde skrevet en sang."
Når det hele bliver noget rod
For Sami Saif var Seebach-børnenes minder om en far, der, med sønnen Rasmus' ord, befandt sig på bunden af en flaske og ikke kunne komme op, lette at genkende. Han voksede nemlig op med en mor, som ligesom Tommy Seebach havde svært ved at styre sit alkoholforbrug.
"Jeg kunne sagtens sætte mig ind i deres fortælling om, at familien pludselig er noget andet, end den var, fordi deres far begyndte at drikke for meget. Sådan er det. Det ene øjeblik fungerer det godt, det næste ændrer det hele sig og bliver meget komplekst. Det hele bliver noget rod, og man kan se, at der er noget galt, fordi mor og far skændes hele tiden."
Det er langt fra første gang, Sami Saif laver film om noget, der rører hans eget liv. Efter hans bror havde taget sit eget liv, valgte han at gå tæt på selvmord i sin første længere dokumentar, "The Video Diary of Ricardo Lopez". Og den prisbelønnede "Family", som han lavede sammen med sin daværende kæreste Phie Ambo i 2001, var en lang følelsesladet rejse mod den far, som forlod familien, da Sami Saif var lille.
"Det er min metode at opsøge det, jeg kender. Jeg vil helst selv have noget kørende med det, jeg laver film om, så jeg kan forstå, hvad de mennesker går igennem. Det handler om solidaritet. Når det er noget så alvorligt, kan jeg godt lide, at det er noget, jeg selv har oplevet."
Enkel som en Seebach-sang
Som dokumentarfilm er "Tommy" let tilgængelig og tilsyneladende enkel. Nøjagtig som en Tommy Seebach-sang.
"Mange af hans sange er jo i grunden virkelig komplekse. "Disko Tango" har 24 spor, og det er uden tvivl den mest gennemarbejdede Grand Prix-sang nogensinde. Men slutresultatet fremstår legende let. Og det var tanken bag filmen – at lave en struktur, hvor man oplever det hele som en strøm af vand, der bare bevæger sig, uden man stiller spørgsmålstegn ved det," fortæller Sami Saif.
Det er efterhånden næsten otte år siden, Tommy Seebach styrtede om ved Dyrehavsbakkens vandrutsjebane i en alder af 53 år. Alligevel virker det som om, at Danmarks Grand Prix-konge pludselig er mere aktuel end nogensinde før. Udover Sami Saifs dokumentarfilm byder efteråret på en biografi af forfatteren Per Kaae samt et bokssæt med Tommy Seebachs største hits.
"Måske er det fordi, verden er så kompleks, at vi har brug for noget simpelt. Jeg elsker Pink Floyd og den slags, men jeg vender altid tilbage til Tommy Seebach. I dag bliver vi jo fyldt med noget, der har masser af forskellige lag, som vi skal gennemskue. Sådan var det ikke med Tommy. Han var ligetil."
"Tommy" er produceret af Peter Bech for R-Film med støtte fra Det Danske Filminstitut.
Tommy
Historien om Tommy Seebach er historien om en periode i Danmark, hvor der i Melodi Grand Prix'et fødtes store drømme i sølv-lamé og glitter. Tommy Seebach's egne drømme døde på små beværtninger i selvforagtende alkohol-tåger.
Hans kamp for succes og hans kamp mod nederlaget, hans talent, charme og showmanship, hans misbrug, selvdestruktionen og skilsmissen, samt en splittet familie som følge er væsentlige elementer i filmen.